Likviditet efter kassekreditreglen pr. ultimo 1. kvartal 2022
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Ifølge Indenrigs- og Boligministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.
Økonomi
Kommunens frie likviditet kan opgøres således:
Oversigt over likviditetsbindinger
Maksimalt træk
--- mio. kr. ---
Aktuel likviditet pr. 31.3.2022
297,5
Ældrebolighenlæggelser*
-35,2
Kirken*
-8,2
Bridgewalking*
-15,4
Tandregulering *
-2,5
Kasseeffekt ved fuld indhentning af efterslæb på anlæg
-141,4
Kasseeffekt af ventende indskud i Landsbyggefonden
-16,7
NGF Energy, skyldig efterregulering
-6,5
Bunden likviditet i alt
-225,9
Fri likviditet
71,6
Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at likviditetsprognoser er stærkt påvirkelige overfor faktorer som:
Fremdriften i de kommunale anlægsprojekter, herunder at anlægsudgifterne afregnes på et senere tidspunkt end budgetforudsat.
Tidsmæssige forskydninger mellem låneoptagelse til projekter og faktisk afregning for projekterne.
Timingen af køb, byggemodning og salg af jord.
Eventuelle drifts- og anlægsbevillinger med kassefinansiering i løbet af budgetåret.
Likviditetsvirkningen af årets resultat af skattefinansieret drift, herunder centrale og decentrale enheders forbrug af opsparede midler.
Timingen af eksterne enheders træk eller udbygning af mellemværendet med Middelfart Kommune.
I lyset af Ukrainekrisen og de medfølgende stigninger i producentpriser, byggepriser og forbrugerpriser, samt ikke mindst stejlt opadgående renteudvikling, er det vigtigt at have fokus på udviklingen i efterslæbet på anlæg og den betydning jordsalget har for udviklingen i kommunens likviditet. Erfaringerne fra finanskrisen i perioden 2008-2013 er, at jordsalget i Middelfart Kommune er konjunkturfølsomt og kan bremse end dog meget hurtigt op ved kraftige konjunkturomsving og herefter henligge i en dvaletilstand i en årrække.
Forvaltningen anbefaler, at likviditetsudviklingen følges tæt samt at der udvises rettidig omhu i de bevillingsmæssige dispositioner i forhold til de aktuelle likviditetsbindinger.
Beslutning
Godkendt.
John Kruse deltog ikke i sagens behandling.Afbud: John Kruse