Punkt 527 | Byrådet | mandag den 6. september 2021

Forenings- og lokaludvalgsejede legepladser

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Model for støtte til forenings- og lokaludvalgsejede legepladser på kommunal grund skal godkendes. Støtten vedrører forsikringsforhold og legepladseftersyn og gælder både legepladser, multibaner, skaterbaner, outdoor-fitness-redskaber mv. Støtten skal være et bidrag til at foreninger og lokaludvalg selv kan varetage driften af deres legepladser.

Økonomi

Der skal årligt afsættes 100.000 kr. til forenings- og lokaludvalgsejede legepladser mv. til følgende elementer:
a) forøget driftstilskud til de 12 lokaludvalg til at dække forøgede omkostninger til forsikring. Udgifter til en forsikringspakke ligger på ca. 2.000 kr. årligt. I alt for 12 lokaludvalg: 24.000 kr. 
b) legepladspulje på i alt 76.000 kr., der dækker

foreningers og lokaludvalgs udgifter til legepladseftersyn på ca. 2.000 kr. per legeplads. Ved i alt 15 legepladser: ca. 30.000 kr.
foreningers årlige udgifter til en forsikring på ca. 2.000 kr. Ved i alt ca. 15 legepladser: ca. 30.000 kr.
foreningers og lokaludvalgs selvrisiko ved skader ifm. legepladsen  på ca. 5.700 kr. Ved anslået  skader per år i alt: ca. 17.100 kr.

For indeværende år afsættes et beløb på 30.000 kr. til de følgende elementer. Det vurderes, at beløbet kan afholdes inden for rammen for Landdistriktspuljen 2021. 
a) Lokaludvalgenes forøgede driftstilskud til forsikringer for resten af året er beregnet til i alt 6.000 kr.
b) Legepladspuljen oprettes med et beløb på 24.000 kr., og der vurderes

ift. legepladseftersyn, at kun de lokaludvalg/foreninger søger, der ikke allerede har gennemført legepladseftersynet for i år, ca. 7 x 2.000 kr. I alt 14.000 kr.
ift. foreningers forsikringer, at kun de foreninger søger, som ikke i forvejen har en forsikringsordning for i år, ca. 10 x 500 kr.  I alt ca. 5.000 kr.
ift. selvrisiko, at der resten af året kan regnes med et minimum af skadestilfælde, ét tilfælde à ca. 5.000 kr.

Finansieringen for 2022 og fremadrettet forudsætter en prioritering i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2022-25.

Beslutning

Godkendt.
Bo Juul Nielsen deltog ikke i sagens behandling.