Punkt 532 | Byrådet | mandag den 6. september 2021

Tillæg 6 til spildevandsplanen - endelig vedtagelse efter offentlig høring

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Middelfart Kommunes nuværende spildevandsplan 2016 - 2020 blev vedtaget i 2016.
Spildevandsplanen er en sektorplan for spildevandsområdet og revideres løbende. Tillæg nr. 6 til spildevandsplanen forlænger den eksisterende spildevandsplan til udgangen af 2023.  Derudover sikrer tillægget muligheder for, at Middelfart Spildevand A/S indgår i projekter, som vedrører overløb fra kloakken og registrering af disse.
Tillæg nr. 6 til spildevandsplanen ændrer desuden i den dimensionsgivende regnintensitet, som
bruges ved beregninger for dimensionering af kloakanlæg. Derudover ændres status for en
række kloakoplande.

Økonomi

Kloakering af den offentlige toiletbygning på Oddevejen 2, 5500 Middelfart, medfører udgifter til etablering. Udgifterne til renovering af de offentlige toiletter er politisk godkendt i anden
sammenhæng. Tillægget medfører ikke yderligere udgifter for Middelfart Kommune.

Beslutning

Godkendt.
Bo Juul Nielsen deltog ikke i sagens behandling.