Punkt 2 | Byrådet | torsdag den 7. marts 2019

Status: Politisk lederskab

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Byrådet skal gøre status over arbejdet med det politiske lederskab.

Beslutning

JLJ indledte punktet med et blik på omgivelserne og konteksten for arbejdet med det poltiske lederskab.
Der er i arbejdet med politisk lederskab sat fokus på

velfærdstjek

større kvalitet i temamøderne
temadrøftelser i udvalg
at søge ny inspiration via uddannelse og studieture

Der er eksperimenteret med (udløb efter et år)

Mødetid med formænd/næstformænd
Dialogmøde forud ved caféborde (er på vej)

Derudover:

Spørgetid
Borgerdrevne forslag (2-årig forsøgsordning)

Byrådet konkluderede på punktet:

Byrådsmøder ud af huset er en god oplevelse. Det ønsker byrådet at fortsætte vi med - og det er der, kræfterne lægges. Der arrangeres et møde ud af huset forår og efterår
Der arbejdes med en form for intro - en forklaring om, hvordan sagerne finder vej til byrådet.
Formen med borgermøde før byrådsmødet fastholdes. Frekvensen skal være hvert halve år resten af byrådsperioden.
Ift at definere formands- og næstformandsrollen i udvalgene, er det gjort nogle erfaringer. Byrådet vurderer ikke at være i mål endnu. Derfor indkaldes til erfaringsmøde mellem formænd og næstformænd i udvalgene, hvor der kan deles idéer´, inspiration og erfaringer
De åbne møder med formænd og næstformænd for udvalgene tager for meget energi i forhold til udbyttet. De sættes "på hold".
Spørgetiden ved byrådsmøderne fastholdes
Der sættes ikke gang i cafémøderne forud for byrådsmøderne
Generelt omkring temadrøftelserne, så er ønsket om et løft indfriet. God kvalitet i drøftelserne og materialerne. Fokus på at overholde tiden.
Ift temadrøftelser i udvalgene kan udvalgene eksperimentere med formen. Bl.a. ved at invitere "gæster" ind. Det skal være i en form, hvor det ikke underminerer det fortrolige rum på udvalgsmøderne
Der er pt. ingen klar konklusion omkring behov for efterårsseminaret. Det er muligt at holde fast i 1/1 dag - men også muligt at dele op i 2 gange 1/2. Der indkaldes til et efterårsseminar på 1/1 dag. Det vurderes omkring sommerferien, om der er behov for at gøre brug af den reserverede dato - eller om drøftelserne kan rummes på temamøderne.
Generel kommentar omkring kommunikation - vi skal skærpes på kommunikationsdelen generelt og i forlængelse af det være skarpe på, hvad vi involverer borgerne i. Hvad er det, vi vil? Vil vi have flere ideer? Vil vi fortælle og formidle?
Vedr det etiske papir, så er byrådet enige om, at det er et ideal, der altid skal stræbes efter. Alle kan ramme ved siden af - og gør man det, er det vigtige at komme tilbage på banen igen.