Punkt 367 | Byrådet | mandag den 5. oktober 2020

Vilje til ekspropriation til udvidelse af Emtekær-Tanderup Vandværk

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Emtekær-Tanderup vandværk har behov for at udvide vandværket med en rentvandstank, da beholderkapaciteten er for lille til det nuværende og fremtidige behov til drikkevandsforsyning i vandværket forsyningsområde. Vandværket råder ikke over det nødvendige areal til udvidelsen. Vandværket forhandler med lodsejer om en aftale, hvor vandværket betaler fuld erstatning for rådighedsindskrænkningen.
Såfremt der ikke kan opnås en aftale mellem parterne, kan Byrådet pålægge den nødvendige rådighedsindskrænkning.

Økonomi

Vandværket betaler lodsejer erstatning for rådighedsindskrænkningen.
Kommunen har ingen udgifter i denne forbindelse.

Beslutning

Godkendt.
Anni Tyrrestrup og Kaj Piilgaard Nielsen deltog ikke i sagens behandling.