2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2020 for hele kommunen
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2020.
Økonomi
Det samlede resultat af budgetopfølgningen fremgår af nedenstående tabel.
Resultatopstilling
Beløb i t.kr.
Skatteindtægter
-2.365.882
Skattefinansieret drift*
2.326.183
Skattefinansieret anlæg
163.677
Afdrag på lån
27.884
Indskud i alment boligbyggeri
9.002
Serviceværn
-38.500
Finansiering, skattefinansieret drift og anlæg
samt afdrag og indskud
122.363
Jordforsyning, netto
-22.462
Selvfinansieret område
25.008
Resultat af kommunens virksomhed før låneoptagelse
124.909
Låneoptagelse, selvfinansieret område
-68.000
Resultat af kommunens virksomhed efter låneoptagelse
56.909
Afvigelserne på udvalgsområderne ser således ud:
Skattefinansieret drift
I 1.000 kr..
Afvigelse
skattefin.
Service-ramme
2020
Afvigelse
budget-garanti /
overførsler
2020
Samlet
afvigelse
drift
2020
Udvalgsopdelte budgetafvigelser:
Økonomiudvalget
6.922
0
6.923
Besk. og arbejdsmarkedsudvalget
0
42.339
42.339
Skoleudvalget
-2.603
3
-2.600
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget
3.462
-45
3.416
Social- og Sundhedsudvalget
9.631
70
9.701
Teknisk udvalg
-7.388
0
-7.388
Miljø- og Energiudvalget
-66
0
-66
Resultat skattefin. driftsudgifter
9.958
42.366
52.325
Heraf COVID-19 relaterede udgifter
9.908
42.339
52.247
Resultat ekskl. COVID-19 udgifter
50
27
78
Som det fremgår, er det samlede resultat af budgetopfølgningen et merforbrug på skattefinansierede driftsposter på 52,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
Heraf forventes et merforbrug på 10,0 mio. kr. på servicerammen, primært vedr. COVID-19 merudgifter, mens der forventes merudgifter på det budgetgaranterede område og overførselsområdet på 42,4 mio. kr. Der er stor usikkerhed om de direkte og afledte merudgifter af COVID-19 situationen. På driftsområderne er COVID-19 udgifterne forecastet med videreførte særforanstaltninger frem til 31.7.2020, mens der er forudsat en normaliseret driftssituation fra og med 1.8.2020. Beskæftigelsesområdet har indregnet den fulde helårsvirkning af ledighedssituationen, mens der ligeledes på rengøringsområdet er kalkuleret med ekstraordinære tiltag året ud.
Renset for COVID-udgifter er således der i al væsentlighed budgetbalance. Det er dog væsentligt at bemærke, at det planlagte mindreforbrug på Teknisk Udvalgs område er tiltænkt at finansiere merudgifter på anlægsprojektet Klimabyen. Der pågår i øjeblikket et afklaringsarbejde om hvordan merudgifterne på nødvendige tillægsarbejder skal fordeles mellem de involverede parter.
Der er i 2. budgetopfølgning 2020 ingen tillægsbevillinger med kassevirkning på driften. Hvorimod der på jordforsyningen lægges penge i kassen.
Afvigelsesforklaringerne på driftsområderne er nærmere beskrevet i budgetopfølgningsnotatet.
Særligt om COVID-19:
OBS: Økonomiaftalen er indgået efter udarbejdelsen af denne budgetopfølgning.
Konsekvenserne beskrives i dette afsnit, men de økonomiske konsekvenser af aftalen indarbejdes først i 3. budgetopfølgning.
Som det fremgår af budgetopfølgningen forventes samlet merudgifter til COVID-19 foranstaltninger frem til 31.7.2020 på skattefinansieret service på 9,9 mio. kr., mens der på arbejdsmarkedsområdet forventes merudgifter for 42,3 mio. kr. Størstedelen af udgifterne er allerede realiseret.
Som det fremgår af bilag 4 var der 31.5.2020 afholdt netto merudgifter for 21,1 mio. kr., hvoraf 9,3 mio. kr. vedrører service, mens 11,8 mio. kr. vedrører arbejdsmarkedsområdet.
Der forventes således kun et begrænset yderligere merforbrug på 0,6 mio. kr. frem mod sommerferien.
Det skal dog understreges, at vurderingen er forbundet med end dog meget stor usikkerhed.
Den forventede kompensation i Økonomiaftalen vurderes for nærværende at være utilstrækkelig til at dække de forventede afholdte merudgifter til COVID-19 tiltag frem til 31.7.2020.
Økonomiaftalen tilvejebringer en forventet nettokompensation på 8,8 mio. kr. efter direkte afregning for fællesindkøb via KVIK, som det fremgår af tabellen næste side.
Dette skal holdes op imod, at Middelfart Kommune ekskl. beskæftigelsesområdet allerede har afholdt merudgifter til COVID-19 for 9,3 mio. kr., som forventes at stige til 9,9 mio. kr. frem mod 31.7.2020.
Der er ikke lavet en vurdering for COVID-udgifter med helårseffekt grundet manglende klarhed om de fulde økonomiske konsekvenser af Sundhedsministeriets lempede vejledninger og manglende klarhed om der kommer en 2. smittebølge i efteråret med fornyede restriktioner til følge. Derfor er der forudsat normaliseret drift fra og med 1.8.2020.
Kompensation for COVID-19 udgifter jf.
ØA 2021
DUT-nøgle
MFK
Jf. ØA 2021
--- Beløb i mio. kr. ---
COVID-19 udgifter
2.600
0,0063
16,380
Kommuneres fællesindkøb jf. KVIK
-1.200
0,0063
-7,560
Forventet kompensation fra staten
1.400
0,0063
8,820
Udgifter udenfor arbejdsmarkedsområde
9,341
Restbeløb
-0,521
Midtvejsreguleringen på arbejdsmarkedsområdet, jf. Økonomiaftalen ser umiddelbart ud til at tilvejebringe tilstrækkelig dækning for merudgiften. Økonomiafdelingen afventer endelig udmelding af de kommunale fordelingstal i midtvejsreguleringen.
KL’s vurdering af økonomiaftalen er, at kommunerne under et midtvejsreguleres med 3,4 mia. kr. på overførselsområdet og 5,5 mia. kr. på forsikrede ledige, altså 8,9 mia. kr. i alt.
Fordelt ud fra den almindelige DUT-nøgle giver det en opadgående regulering af Middelfart Kommunes finansieringsgrundlag på 56,1 mio. kr., hvilket overstiger Middelfart Kommunes faktisk forventede udgifter.
Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at reguleringen af beskæftigelsestilskud skævdeles ud fra den faktiske udvikling i de respektive beskæftigelsesregioner. Der er derfor stor usikkerhed om den endelige fordeling. Men for nærværende ser det ud til der opnås dækning for de afholdte merudgifter.
Likviditet:
Likviditet er forsat et fokuspunkt, idet planlagt forbrug af overførte anlægsbevillinger, nedbringelse af mellemværende med renovationsområdet, kirken, Bridgewalking og Klinik for Tandregulering medfører et større kassetræk frem mod 2023.
Det bør derfor være et fokuspunkt, at der ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger med kassetræk, lige som der bør udvises tilbageholdenhed med lageropbygning på jordforsningsområdet.
Der har været gode "salgstal" på jordforsningsområdet i første halvår, hvilket medvirker til at løfte det prognosticerede bundniveau for likviditeten. Der henligger dog fortsat en betydelig lagerbeholdning af grunde til salg.
Figuren nedenfor illustrerer grafisk den forventede likviditetsudvikling.
.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Kent Mosgaard og Alex Gren deltog ikke i sagens behandling.