Fremrykning af anlægsbevilling til Ny Hyllehøj - integreret daginstitution
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
I budgettet for 2020-2023 blev det vedtaget, at der skulle etableres en integreret daginstitution ved Hyllehøjskolen (Ny Hyllehøj), og at den skulle opføres i perioden 2021-2022. For at kunne holde den tidsplan, anmodes i sagsfremstillingen om fremrykning af anlægsmidler fra 2021 til 2020.
Økonomi
Der er estimeret en samlet udgift til projektering i 2020 på 0,600 mio. kr - fordelt på:
Bygherrerådgiver, herunder ideoplæg, inspirationstur og byggeprogram og inspirationstur: ca. 350.000-430.000 kr.
Jordbundsundersøgelser 150.000-170.000 kr.
Fremrykningen vil medføre, at der afsættes 0,600 mio. kr. i 2020, 7,190 mio. kr. i 2021 og 12,210 mio. kr. i 2020. I alt fortsat 20 mio. kr.
Der gives således et rådighedsbeløb på 0,600 mio. kr. til projektering af den nye Hyllehøj daginstitution i 2020, mod at rådighedsbeløbet i 2021 nedskrives tilsvarende.
Beslutning
Godkendt.
Kent Mosgaard og Alex Gren deltog ikke i sagens behandling.