Ændring af opsigelsesvarsel på bådpladskontrakterne i Middelfart Marina
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Byrådets vedtog på mødet i juni at indføre en obligatorisk stativordning ved brug af vinterpladserne i Middelfart Marina. I den forbindelse opsiges alle bådekontrakter i Middelfart Lystbådehavne.
Beslutningen blev, at kontrakterne opsiges med opsigelsesvarsel i henhold til de nuværende kontrakter. Dette var ikke den oprindelige hensigt, og forvaltningen indstiller derfor, at alle kontrakter opsiges med 5 års varsel.
Økonomi
Konsekvensen ved at udvide opsigelsesvarslet til 5 år for alle er, at tilbagebetalingstiden af anlægsinvesteringerne vil blive lidt længere end ved opsigelse i henhold til kontrakternes opsigelsesvarsler.
I forhold til den businesscase, der blev præsenteret for Byrådet i forbindelse med beslutningen om at indføre den obligatoriske stativordning, var den beregnet ud fra en indfasning, svarende til et opsigelsesvarsel på alle de eksisterende kontrakter på 5 år.
Beslutning
Godkendt