Punkt 165 | Byrådet | mandag den 6. maj 2019

Udpegning af valgstyrere og tilforordnede vælgere til valg og folkeafstemninger i perioden 1. januar 2018 - 31. december 2021

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Den 4. juni 2018 udpegede Byrådet valgstyrerformænd for kommunens valgsteder.
Byrådet godkendte samtidig fordelingen over antal valgstyrere og tilforordnede vælgere, opgjort pr. liste, idet listerne blev bemyndiget til at udpege valgstyrere og tilforordnede vælgere i overensstemmelse hermed.
Der er imidlertid behov for at ajourføre listerne således, at de modsvarer Byrådets beslutning om fordeling af 4. juni 2018. 
Da der snart er valg, er der endvidere behov for, at Byrådet tager stilling til, ved hvilke valgsteder de af listerne udpegede valgstyrere og tilforordnede vælgere skal virke frem til 31. december 2021.
Samtidig er der behov for, at det præciseres, at borgmesteren efter indstilling fra listerne løbende bemyndiges til at indsupplere tilforordnede vælgere, valgstyrere såvel som valgstyrerformænd ved forfald i overensstemmelse med den af Byrådet vedtagne fordeling.

Økonomi

Ingen

Beslutning

Godkendt