Punkt 1 | Byrådet | fredag den 8. marts 2019

Sammenhængende sundhedsindsats - etablering af rehabiliteringscenter og sundhedshus

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Byrådet bedes drøfte etableringen af nyt rehabiliteringscenter og sundhedshus med det formål at styrke det nære sundhedsvæsen. Byrådet bedes ligeledes drøfte den fysiske placering af et sådant tilbud.

Beslutning

Mette Bostrup indledte punktet med at fortælle, hvordan der er arbejdet med det nære sammenhængende sundhedsvæsen siden 2018 via Kongshøjkommissoriet.
Der er i udvalget arbejdet med to scenarier i Nørre Aaby. Ud fra det eksisterende Kongshøj og et "bar mark" scenarie. Efter tilbagemelding fra udvalget er "bar mark" scenariet lagt på hylden - og udvalget har bedt administrationen arbejde med et Middelfart-scenarie.
Mette Bostrup gennemgik konteksten for arbejdet med det nære sundhedsvæsen (se slides), og bad byrådet have tre personaer i forskellige aldersgrupper med forskellige problemstillinger (både helbredsmæssigt og livskriser) i baghovedet under punktets drøftelse.
De mange, korte indlæggelser udfordrer både borgerne og systemet. Borgerne fordi der ses en svækkelse efter indlæggelser og de risikerer infektioner - systemet i overdragelsen og sammenhæng.
Mette Bostrup introducerede byrådet til de to scenarier:

Kongshøj-scenariet
Middelfart-scenariet

Potentialerne i Middelfart-scenariet blev gennemgået ift øget samarbejde med tilbud, der ligger uden for kommunalt regi (region, frivillige, patientforeninger etc), gevinster for de tre personaer - samt styrker ift at sikre den kvalificerede arbejdskraft, der er nødvendig.
Inden byrådet gik videre med gruppedrøftelser, opsummerede Johannes Lundsfryd Jensen følgende:

Vi har udfordringer på det her felt.  På forebyggelse fylder vi uendeligt lidt.
Der vil komme en sundhedsreform - uanset regering.
Vi mangler et styringselement på afregning til regionen (viser eksempel på regning på 14 mio. kr uden info om ydelser)
Når der er en deadline 20. marts på ansøgning om midler til at etablere sundhedshus, så skal vi søge den. Og så må vi arbejde videre med det bagefter på anlæg og drift.

Opsamling fra gruppedrøftelser:
Kaj Johansen på gruppens vegne:

Vi skal forfølge ideen med det eksisterende sygehus
Vi er optagede af, at der bliver flyttet penge fra behandling til forebyggelse
Man skal overveje, hvad der giver mening at flytte ind

Kitt på vegne af gruppen

Stor interesse for at samle i Middelfart
Vigtigt at få sendt signaler om, at Nørre Aaby ikke bliver glemt - der kommer også til at ske vigtige ting. F.eks med plejehjemmet
Interesse i hvordan man kan samarbejde med Social- og Sundhedsskolen
Og kulturen - det skal ikke være et hus, hvor der bare bor en masse mennesker under samme tag
Sundhedsbussen - hvordan kan vi med teknologier række ud til dem, der ikke skal bo i huset

Jacob Nielsen på vegne af gruppen:

Fokus på perspektivet i Middelfart
Men ikke glemme Nørre Aaby
Forebyggelse og vigtigheden af sammenhæng - og de sømfrie overgange

Jeanette Rokbøl på vegne af gruppen:

Sundhedshus i Middelfart
Attraktiv arbejdsplads og kompetente medarbejdere - hvad skal der til for at være DKs bedste
Mere forebyggelse
Private aktører tales ind i sundhedshuset
Økonomi
Hvor ambitiøse ønsker vi at være (er det top, mellem eller bund)

Konklusion på punktet er, at ansøgningen sendes. Der skal regnes på driftsøkonomien. Og vigtigt, at når der ligger en plan for det ene (det nye), så skal der også være en plan for det andet (evt fraflyttede bygninger). Rehabilitering skal være et kernepunkt i arbejdet.