Punkt 134 | Byrådet | mandag den 4. februar 2019

Finansiering af spildevandshåndtering og drikkevandsforsyning i Center Gudsø

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Miljømyndigheden i Fredericia Kommune har i februar 2015 henstillet til, at kloak- og drikkevandsforholdene i TrekantBrands Uddannelsescenter Gudsø bringes i orden i forhold til krav fra miljømyndighederne.
Fredericia Kommune, Trafik & Natur har i 2016 foretaget en beregning af omkostningerne til forbedret håndtering af spildevandet/procesvandet og fremtidssikring af drikkevandet i Center Gudsø i størrelsesordenen 4,3 mio. kr. under forudsætning af, at jorden ikke er forurenet og kan blive på grunden.
Der ansøges derfor om tillægsbevilling i 2019 til bygge- og anlægsarbejder i Uddannelsescenter Gudsø med henblik på overholdelse af myndighedernes miljøkrav for så vidt angår drikkevandsforsyning og korrekt håndtering af spildevand/procesvand i Uddannelsescenter Gudsø, Fredericia Kommune.
I forbindelse med drøftelsen af denne sag på bestyrelsesmøde den 2. september 2016 blev det besluttet, at alle 6 ejerkommuner deles om omkostningerne til finansiering af korrekt håndtering spildevand/processpildevand og fremtidssikring af drikkevandsforsyning.

Økonomi

Ny tillægsbevilling


Udgift




Spildevandshåndtering


4,1 mio. kr.




Drikkevandsforsyning


0,2 mio. kr.




Tillægsbevilling i alt


4,3 mio.kr.

Det fremgår af § 13.1 i vedtægterne for Trekantområdets Brandvæsen I/S, at alle udgifter til de beredskabsopgaver, der varetages af Fællesskabet, afholdes af kommunerne ud fra en fordelingsnøgle.
Det blev på Bestyrelsens møde den 22. august 2016 og 2. september 2016 besluttet, at alle seks ejerkommuner deles om omkostningerne til finansiering af korrekt spildevandshåndtering og fremtidssikring af drikkevandsforsyning.
Udgiften i 2018 finansieres af ejerkommunerne ud fra en fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen for den 1. januar 2016 til den 31. december 2018 er fastsat med udgangspunkt i kommunernes budget 2014 for beredskabsområdet. Ved fordeling af udgifterne er der taget udgangspunkt i fordelingsnøglen, der fremgår af åbningsbalancen, hvorfor er denne bevillingsskema:

Antal indbyggere pr. 010116


Beløb




Vejle


110.471


ca. 1,33 mio. kr.




Fredericia


50.429


ca. 0,61 mio. kr.




Kolding


90.794


ca. 1,09 mio. kr.




Middelfart


37.857


ca. 0,45 mio. kr.




Billund


26.285


ca. 0,32 mio. kr.




Vejen


42.601


ca. 0,51 mio. kr.




I alt


358.437


ca. 4,3 mio. kr.

Beslutning

Godkendt.

Paw Nielsen og Bo Juul Nielsen deltog ikke i sagens behandling.