Ændring af vedtægter for Energnist I/S - plan for sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Middelfart Kommune er, sammen med 15 andre kommuner, interessenter i det fælleskommunale § 60 selskab Energnist I/S.
Selskabet ejer 2 affaldsforbrændingsanlæg i henholdsvis Kolding og Esbjerg. Selskabet har kapacitetsmangel som, ifølge selskabets plan for fremtidig forsyningssikkerhed, blandt andet ønskes løst ved køb af ejerandel i Maabjerg Energy Center – BioHeat & Power A/S (MEC-BHP) i Holstebro med samtidig indgåelse af leveringsaftale. Dette kræver en vedtægtsændring og en accept fra ejerkommunerne, ligesom selskabets plan for forsyningssikkerhed forelægges.