Garantiprovision §60 selskaber - TVIS
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
I forbindelse med EU´s regler om statsstøtte til varmeforsyningsområdet og de deraf følgende krav om opkrævning af garantiprovision ved garantistillelse, så har KL præciseret, at det krav om, at kommunerne skal opkræve markedsprisen, såfremt der stilles garanti for forsyningsselskaber på varmeforsyningsområdet, ligeledes også omhandler de selskaber kommunen selv ejer – de såkaldte § 60 selskaber.
Denne sag omhandler en delegation af kompetencen til at behandle garantiprovisionssager og en sag specifikt vedrørende selskabet TVIS, hvor der fremadrettet vil skulle opkræves en løbende provision af den enhver tid værende restgæld.
Økonomi
Kommunen har foretaget en kreditanalyse af TVIS i forhold til at fastlægge niveauet for opkrævningen af garantiprovision:
For garantiprovisionen er følgende elementer taget til grund:
TVIS har fået gennemgået deres væsentligste økonomiske nøgletal, hvor de vigtigste har været afkastningsgrad, egenkapitalens forrentning og den finansielle gearing. Analysen viser at, virksomheden har en tilfredsstillende finansiel robusthed
TVIS forretningsgrundlag er i nogen udstrækning følsom overfor ændringer i lovgivning. Men sikkerheden for kundegrundlaget vurderes stadig til over middel.
TVIS har en forholdsvis middel diversifikation, det vil sige at den geografiske udbredelse er lav og at forsyning af fjernvarme er selskabets fokusområde. Det vurderes, at dette begrænser risici.
TVIS har en meget god evne til at få dækket sine omkostninger, da indtægtsforholdene er forudsigelige.
Det foreslås, på baggrund af kreditvurderingen, at TVIS betaler en årlig garantiprovision på 0,55% af den til enhver tid værende restgæld, så længe kreditvurderingen eller markedsforholdene er uændret.
Nedenstående oversigt viser de eksisterende garantiforpligtigelser vedrørende TVIS for så vidt angår Middelfart Kommunes andel. Indtægten fra garantiprovision som vil medgå i regnskab 2018.
Beslutning
Godkendt.
Anja Reilev deltog ikke i sagens behandling.