Punkt 132 | Byrådet | mandag den 7. januar 2019

Organisering af den sammenhængende ungeindsats

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

En bred kreds af Folketingets partier indgik den 13. oktober 2017 ”Aftale om bedre veje til Uddannelse og job”, som har til formål at styrke indsatsen for de unge, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter grundskolen.
Aftalen indeholder tre elementer:

Nye uddannelsespolitiske målsætninger


Ny forberedende grunduddannelse (FGU)


Krav til kommunerne om en sammenhængende ungeindsats

Den nye vejledningslov (nu: Lov om kommunal indsats for unge under 25 år) forudsætter, at kommunerne etablerer en sammenhængende koordineret ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen, som skal gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, inden de fylder 25 år.
Der er ikke fastsat krav til, hvordan kommunen organiserer indsatsen. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til organisering af den sammenhængende ungeindsats under navnet Fælles Unge – Fælles Ansvar.
Den sammenhængende ungeindsats skal træde i kraft 1. august 2019.

Økonomi

Organisering af ungeindsatsen tilrettelægges inden for den eksisterende økonomi.

Beslutning

Godkendt.

Anja Reilev deltog ikke i sagens behandling.