Omlægning af finansieringen på halområdet
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Denne sagsfremstilling omhandler omlægning af de selvejende hallers finansiering med henblik på at øge hallernes økoniomiske råderum.
Det øgede råderum tilvejebringes dels ved at forlænge den rente- og afdragsfrie periode på de lån, der er ydet direkte til hallerne fra kommunen. Dels ved at løbetidsforlænge de lån, som hallerne har optaget hos Kommmunekredit mod kommunal garantistillelse.
Økonomi
Forvaltningen har følgende bemærkninger til økonomien:
Løbetidsforlængelse:
Det bemærkes, at ovenstående løbetidsforlængelse ikke belaster kommunens låneramme.
Forlængelsen betyder, at garantiforpligtelsen afvikles langsommere end det er tilfældet i dag, men samtidig understøtter omlægningen haløkonomien positivt.
Forlængelse af ydelsesfri periode:
En forlænget periode med rente- og afdragsfrihed indebærer, at den reale værdi af tilgodehavendet forventes udhules med ca. 6 mio. kr. frem mod 2030 på grund af inflationen.
Det er forvaltningens vurdering, at både halområdet som helhed, og Ejby-Hallerne i særdeleshed, ikke kan løfte forrentningen og afdraget på kommunelånet. Derfor anbefales det, at perioden med rente- og afdragsfrihed forlænges.
Samspil med tilskudsmodellen:
Som det fremgår af ovenstående, eksisterer der allerede i dag betydelige forskelle i hallernes økonomiske grundvilkår.
For at imødegå dette, har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af halformændene, direktøren for Børn-, Unge- og Fritidsforvaltningen og en repræsentant fra økonomiafdelingen. Arbejdsgruppens formål har været at tegne skitsen til en ny tiskudsmodel, som er mere simpel end den gamle, øger gennemsigtigheden, sammenligneligheden og samtidig skaber mere ensartede grundvilkår.
Efter en lang og grundig proces er arbejdsgruppen enig om at anbefale en konrekt grundskitse til en ny tilskudsmodel, som parallelt med budgetlægningsprocessen forelægges til godkendelse i BKF-udvalget.
Det samlede løsningsforslag indebærer:
At ressourcetildelingen på halområdet forenkles, således at tildelingen fremover består af en grundtildeling, en BBR-tildeling og et fradrag for finansierings- og ejerforhold.
At tilskudsmodellen justeres, så der i større omfang tages højde for de forskelle ejerforhold og finansiering skaber i hallernes økonomiske grundvilkår.
At hallernes regnskabspraksis ensrettes, således hallerne får en mere ensartet afskrivningsprofil profil på bygningerne.
For at undgå skævvridning er det helt afgørende, at hallernes finansieringsprofil og ejerprofil afstemmes med tilskudsmodellen på halområdet.
Det anbefales derfor, at godkendelsen af låneomlægningen og forlængelsen af kommunelånene sker under udtrykkelig forudsætning af, at Børn, Kultur og Fritidsforvaltningen vedtager en ny tilskudsmodel parallelt med budgetlægningen for 2019-2022.
Beslutning
Godkendt