Punkt 32 | Byrådet | mandag den 9. april 2018

Vedtagelse af Indsatsplan til grundvandsbeskyttelse i Middelfart Kommune

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Indsatsplan til grundvandsbeskyttelse i Middelfart Kommune har været igennem høringsperiode på 12 uger og er klar til vedtagelse i Byrådet. Høringssvarene har givet anledning til ændringer af mindre faktuelle fejl samt præciseringer af formuleringer.

Økonomi

Udgifterne til forundersøgelser samt indgåelse af eventuelle påbud/forbud, overvågning og pesticidkampagner m.v. forventes at kunne rummes inden for kommunens driftsbudget. Dette er under forudsætning af, at midlerne til indsatsplanlægning fastholdes som hidtil. Staten har i flere omgange ytret ønske om, i væsentlig grad, at sænke størrelsen af DUT-midlerne til indsatsplanlægningen. Der kan komme udgifter til indgåelse af frivillige aftaler, hvis forundersøgelser viser det nødvendigt.
Vandværkerne skal betale kompensationen for restriktioner i BNBO og i indsatsområder indenfor indvindingsoplandene, fordi vandværkerne har fordel af indsatsen.
Hvis der i fremtiden bliver målt nitrat over 25 mg/l i indsatsområderne udenfor indvindingsoplande, skal Middelfart Kommune betale kompensation til lodsejer.

Beslutning

Godkendt.