Punkt 10 | Byrådet | fredag den 23. marts 2018

Afrapportering af eksisterende indsatser og igangsættelse af nye

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Forvaltningen gennemgår status på eksisterende indsatser og præsenterer forslag til nye:
Udviklingsplaner for lokalområderne
Dobbelt uddannelsesløft
Samlingssteder
Byrådet drøfter forslag til nye indsatser.
BILAG:
Status på eksisterende indsatser
Udviklingsplaner for lokalområderne
Dobbelt uddannelsesløft
Samlingssteder

Beslutning

Morten Weiss Pedersen, Bo Juul og Allan Buch deltog ikke i punktet

Vibeke Nørby gennemgik status på allerede igangsatte indsatser.
Byrådet enige i, at Når jeg bliver gammel og Kultur og events overgår til drift.

Dobbelt kompetenceløft
Byrådet drøftede oplæg til indsats omkring dobbelt kompetenceløft på baggrund af oplæg fra Per Rasmussen (se slides)

Konklusion
Byrådet er enig i, at der skal arbejdes med kompetenceløft som en indsats. Der skal arbejdes strategisk med at løfte hele kompetenceniveauet på samme tid.

Samlingssteder
Martin Albertsen gennemgik oplægget til en indsats omkring samlingssteder, som byrådet drøftede.

Der er opbakning til at få lavet en overordnet kortlægning af muligheder og behov. Byrådet er indforstået med, at der er tale om en kompleks proces, hvor mange interesser er i spil. Og der er brug for arbejdsro til processen. 
Målet med at aktivere de kommunale bygninger som samlingssteder er at styrke de lokale fællesskaber. Lokalerne skal stilles til rådighed på en fleksibel måde, der gavner eksisterende og nye brugere.

Konklusion:
Byrådet er enige i retningen og bakker op i processen

Udviklingsplaner for lokalområderne
Vibeke Nørby gennemgik  forslag til udviklingsplaner for lokalsamfundene (se slides)

Byrådet drøftede oplægget. Under drøftelsen blev der peget på:
- at formålet skal stå tydeligt frem.
- behov for at diskutere byrådsmedlemmernes rolle i arbejdet.
- forvaltningen understregede, at arbejdet med udviklingsplanerne er ressourcekrævende og vil kræve personaleressourcer (opnormering med to stillinger - en planlægger + en projektleder til faciliteringsopgaven)
- det skal synliggøres, hvad der allerede er i gang i lokalområderne (rammefortællingen/statusbeskrivelse)
- der er brug for en bred involvering fra lokalsamfundene (ikke kun lokaludvalgene)
- behov for dygtig facilitering
- opmærksomhed på, at processerne vil kaste anlægsønsker af sig

Konklusion
Forvaltningen kvalificerer oplægget til indsats, der drøftes igen på temamøde i byrådet

Ud over de drøftede indsatser under punktet er der brug for en opsamling på andre mulige indsatser på baggrund af de politiske mål.