Punkt 9 | Byrådet | fredag den 23. marts 2018

Genanvendelse af affald – nye ordninger

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Der er på genanvendelsesområdet både EU-mål og nationale mål, og Middelfart Kommune har i sin ressourceplan sat mål om at nå disse.
For at øge genanvendelsen af affald i Middelfart Kommune, er det nødvendigt at gennemføre en række forskellige tiltag. Der skal ud-vikles på den samlede struktur, herunder indsamlingsordningerne.
Forvaltningen har arbejdet på forslag til nye ordninger, og forslagene er klar til politisk behandling i 2018.
Bilag på sagen:
Ud over notatet fra forvaltningen, der beskriver hvor Middelfart Kommune pt er på affaldsområdet, og hvor skal vi hen, er der ved-lagt fire artikler som baggrundsstof.
I bilaget ”Danmark fri for fossil plastik i 2050” kan man læse, hvor stor en udfordring, der er med plastik - både pga de store mængder, og de nuværende store vanskeligheder med at få genanvendt plastik i samfundet.
I bilaget ”Madaffald i det store perspektiv – hvad sker der?” kan man læse om kildesortering og behandling af organisk affald (madaffald).
I bilaget ”Den grønne tråd, enklere og bedre affaldssortering”  tages et mere overordnet perspektiv fra produkt til affald – og tilbage igen.
  
BILAG:
Bilag til byrådsseminar vedr nye affaldsordninger
Artikel: Madaffald i det store perspektiv: Hvad sker der?
Artikel: Danmark fri for fossil plastik i 2050
Artikel: Den grønne tråd -  Enklere og bedre affaldssortering

Beslutning

Morten Weiss Pedersen, Bo Juul og Allan Buch deltog ikke i punktet

Hanne Laursen gennemgik de krav, der stilles til kommunen på affaldsområdet, og hvor Middelfart Kommune ligger nu (se slides)

Konklusion
I forhold til sortering ved husstandene konkluderer byrådet, at forvaltningen skal arbejde videre og sagen sendes til behandling.

I forhold til genbrugspladsstrukturen skal fagudvalget i gang med det forberedende arbejde, og det skal efterfølgende besluttes i byrådet. Principielt skal der findes en balance mellem det nære og det faglige.

Byrådet drøftede desuden de forskellige muligheder for sorteringsanlæg og konkluderede, at mulighederne for samarbejde med de øvrige kommuner i Trekantområdet skal afdækkes. Herefter tages der stilling til de næste skridt.