Punkt 16 | Klima- Natur og Genbrugsudvalget | onsdag den 4. marts 2026

Endelig vedtagelse af kvælstofindsats på Middelfart Renseanlæg

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

I maj 2025 indgik regeringen en aftale om implementeringen af et Grønt Danmark. I den forbindelse blev det besluttet at gennemføre forbedret spildevandsrensning på 24 renseanlæg i Danmark. Middelfart Centralrenseanlæg er et af disse anlæg, og det er udpeget til at gennemføre forbedret spildevandsrensning for kvælstof. Aftalen er efterfølgende implementeret i Indsatsbekendtgørelsen for vandområdedistrikter.
Tillæg 1 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2026-2031 implementerer muligheden for at Middelfart Spildevand A/S kan indføre forbedret rensning på Middelfart Centralrenseanlæg i henhold til den indgåede aftale og Indsatsbekendtgørelsen. Tillægget blev sendt i offentlig høring af Byrådet den 1. december 2025, og det har efterfølgende været i 8 ugers lovpligtig høring. Der er i høringsperioden ikke kommet kommentarer til tillægget.

Økonomi

Tillæg 1 til spildevandsplanen indeholder ikke udgifter for Middelfart Kommune.
Etableringen af renseforanstaltningerne der skal sikre overholdelse af de nye kvælstofkrav dækkes af spildevandstaksterne.

Indstilling

At tillæg 1 til spildevandsplanen bliver godkendt

Sagsnummer

2025-014745