Godkende forslag til Naturparkplan 2018-2022 for Naturpark Lillebælt inden høring
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Middelfart Kommune samarbejder med Fredericia og Kolding kommuner om Naturpark Lillebælt.
Naturpark Lillebælt blev i april 2014 udpeget som pilotpark af Friluftsrådet. Med henblik på at blive certificeret som Naturpark under Friluftsrådets mærkeordning ”Danske Naturparker”, har de tre kommuner og naturparkrådet udarbejdet et forslag til naturparkplan for Naturpark Lillebælt. Planen sendes i offentlig høring i 8 uger inden endelig vedtagelse. Der sker en tilsvarende forelæggelse for de politiske udvalg/byråd i de andre kommuner. Hvis naturparken bliver godkendt, vil den blive Danmarks p.t. største naturpark.
Økonomi
Selve sekretariatsfunktionen, naturvejledningen og de i planen nævnte fælles projekter skal finansieres. Der søges løbende om medfinansiering/tilskud til naturparkens aktiviteter. Indstillingen i styregruppen fra de tre kommuner er, at der i den mærkede naturpark fra 2018 er behov for et budget på i alt 500.000 kr. årligt pr. kommune til at søge tilskud, drive projekter, formidling, facilitering og proces. I Middelfart har Byrådet i 2015 bevilget ca. 240.000 kr, hvorfor behovet er ca. 260.000 kr, som skal håndteres i forbindelse med budget 2018. Tilsvarende drøftes budgettet i Fredericia og i Kolding har miljøudvalget besluttet, at der udarbejdes et ændringsforslag til budget 2018 på 0,5 mio. kr. årligt til Naturpark Lillebælt.
Beslutning
Godkendt
Jens Backer Mogensen deltog ikke i sagens behandling