Nedlæggelse af fælles ledelse og fælles bestyrelse i Hyllehøj Børneunivers
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Grundet ophør af dispensation for forsøgsordningen med fælles ledelse og fælles bestyrelse i Hyllehøj Børneunivers skal der etableres selvstændige bestyrelser og selvstændig ledelse af Børnehuset Hyllehøj og Hyllehøjskolen.
Sagen vedrører godkendelse af ny bestyrelsessammensætninger for Hyllehøjskolen og Børnehuset Hyllehøj samt opsplitning af den fælles ledelse i Hyllehøj Børneunivers.
Økonomi
Børnehuset Hyllehøj og Hyllehøjskolen er i forvejen etableret med selvstændig økonomier, derfor har ophør af forsøgsordningen med Hyllehøj Børneunivers ingen økonomisk betydning.
Indstilling
At Byrådet orienteres om ophør af dispensationsordningen for Hyllehøj Børneunivers gældende fra 2021/2022-2024/2025.
At Byrådet godkender, at forældrebestyrelsen i Børnehuset Hyllehøj sammensættes med 5 forældrerepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter, der alle har stemmeret. Institutionslederen deltager uden stemmeret i forældrebestyrelsens møder. Ændringen er gældende fra 1. august 2026.
At Byrådet godkender, at Hyllehøjskolens skolebestyrelse består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. Skolens leder og dennes stedfortræder deltager uden stemmeret. Ændringen er gældende fra 1. august 2026.
At Byrådet godkender, at institutionsleder af Børnehuset Hyllehøj samt skoleleder af Hyllehøjskolen fremadrettet varetager selvstændig ledelse og økonomi af egen enhed fra 1. august 2026.