Punkt 2 | Byrådet | mandag den 6. februar 2017

Kommunegaranti til produktionsskolen i forbindelse med låneomlægning

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Denne sagsfremstilling omhandler garantistillelse til Middelfart Produktionsskole i forbindelse med låneomlægning.

Økonomi

Forvaltningen har i forbindelse med behandlingen af nærværende garantiansøgning fået tilsendt årsregnskaber og budget for skolen.

Årsregnskabet viser, at skolen har en solid økonomi, herunder god balance på driften og en lav finansiel gearing.

Sammenligningstallene i årsregnskabet viser, at Middelfart Produktionsskole over de seneste 3 år har oppebåret positive regnskabsresultater på henholdsvis 0,154 mio. kr. i 2013, 0763 mio. kr. i 2014 samt 1,128 mio. kr. i 2015.

På baggrund af det modtagne materiale i forbindelse med både nærværende og tidligere garantisag, er det forvaltningens vurdering, at risikoen ved at stille en yderligere garanti på 2,8 mio. kr. er lav. Der er alene tale om en omlægning af eksisterende lån til en lavere rente og en længere restløbetid, som ikke forøger skolens samlede gæld på omlægningstidspunket.

Det bemærkes videre:

At det er tilladt for en kommune at stille garanti for lån til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål.
At der ikke skal opkræves garantiprovision for lånet, idet Middelfart Produktionsskole agerer indenfor undervisningsområdet og ikke har et erhvervsøkonomisk sigte.
At garantistillelsen belaster kommunens låneramme. Økonomiafdelingen har i den forbindelse opgjort lånerammen og finder, at der lige akurat er plads til at stille garantien på lånerammen for 2016.
At kommunen ifølge Lånebekendtgørelsen kan henføre lån til 2016-lånerammen ind til udgangen af marts 2017.

Beslutning

Godkendt