4. budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022 (hele kommunen)

Forvaltningen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet årets sidste budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022.

Strukturel balance
Den strukturelle balance er et udtryk for om kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning mv. er tilstrækkelige til at dække de udgifter, kommunen selv skal afholde til drift, anlæg og afdrag på lån. En langsigtet strukturel balance er således et udtryk for om kommunens økonomi er bæredygtig.
Budgetopfølgningen viser en samlet strukturel balance på 23,2 mio. kr. (overskud) når der korrigeres for forhold af engangskarakter. Det er 1,1 mio. kr. bedre end ved sidste budgetopfølgning.
Tabel 1: Strukturel balance korrigeret engangsforhold uden betydning for langsigtet bæredygtighed – låneomlægning og indhentet efterslæb på anlæg

Strukturel balance


Forbrug




 


1.000 kr.




 


 




Strukturel balance i alt


37.011




Indhentning af efterslæb på anlæg


-38.225




Omlægning af LD lån til kommunekredit


-15.244




Strukturel balance ekskl. låneomlægning og indhentet efterslæb på anlægsområdet


-16.458




COVID-19 udgifter


-2.121




Ukraine-udgifter


-4.604




Strukturel balance, uden engangseffekter


-23.183

Den samlede strukturelle balance inkl. engangsforhold, herunder indhentning af efterslæb på anlæg, låneomlægning, COVID-19 udgifter og Ukraine-udgifter udgør 37,0 mio. kr. inkl.
forbrug af det fulde afsatte budgetværn.
Det strukturelle resultat ses nedenfor.
Tabel 2: Strukturel balance

Område
Beløb i t.kr.


Oprindeligt
budget


Korrigeret
budget
m. o/u


Korrigeret
budget
uden o/u


Forbrug


Afvigelse
korr. budg.
uden o/u




Finansiering


-2.589.764


-2.580.735


-2.580.735


-2.590.742


-10.007




Skattefinansieret drift inkl. serviceværn


2.454.615


2.527.904


2.453.721


2.451.288


-2.433




Skattefinansieret anlæg


63.720


240.133


96.960


101.945


4.985




Indskud i landsbyggefond


3.760


3.760


3.760


0


-3.760




Afdrag på lån


56.476


71.720


74.520


74.520


0




Strukturel balance i alt


-11.193


262.782


48.226


37.011


-11.215

Det strukturelle resultat er i 2022 påvirket af, at noget af gælden til LD Fonde er omlagt til lån hos Kommunekredit, samt at der forventes indhentet efterslæb på anlæg.
Et merforbrug på den strukturelle balance er ikke nødvendigvis et langsigtet problem, hvis der er tale om eksempelvis afvikling af efterslæb på anlægsområdet eller, som i dette tilfælde, en omlægning af finansiering fra dyr gæld hos LD Fonde til billigere finansiering hos Kommunekredit.
Det er dog væsentligt at holde sig for øje i hvilket omfang der gives kassefinansierede tillægsbevillinger, der medvirker til at forøge efterslæbet på anlæg.
I tabellen nedenfor ses det strukturelle resultat renset for effekten af låneomlægningen og indhentning af efterslæb på anlægsområdet.
Resultat af skattefinansieret drift
På skattefinansieret drift tegner der sig et samlet mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden overført over-/underskud. Beløbet er opgjort inkl. fuld anvendelse af serviceværnet.
Tabel 3: Forventet resultat af skattefinansieret drift

Afvigelser på driften
beløb i 1.000 kr.
 


Afvigelse
opr. budg.
 


Afvigelse
korr. budg.
u. o/u




Økonomiudvalget ekskl. serviceværn


4.836


-2.907




Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget


-29.941


-25.414




Skoleudvalget


3.458


4.608




Børne- Kultur og Fritidsudvalget


10.125


10.850




Social- og Sundhedsudvalget


22.208


21.808




Teknisk udvalg


18.670


20.900




Klima, Natur og Genbrugsudvalget


-1.180


-775




Serviceværn


-31.504


-31.504




Skattefinansierede driftsudgifter


-3.327


-2.433

På Økonomiudvalgets område tegner der sig et samlet mindreforbrug på 2,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden overført over-/underskud. Mindreforbruget vedrører især administrationsområdet, hvor der er indført en række korrigerende tiltag så som stillingsvakancer for at dæmme op for servicerammeoverskridelsen. Med virkende til mindreforbruget er derudover en stærk indtjening i Bridgewalking og forsinkelser i forhold til projektplanen for opgradering på IT-området. Der er fortsat merforbrug på arbejdsskadeområdet. Merforbruget på arbejdsskader har varig karakter og der er derfor taget højde for dette i den tekniske budgetlægning for 2023.
På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 25,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden over-/underskud. Mindreforbruget skyldes først og fremmest færre udgifter til dagpenge til forsikrede ledige, men derudover er mindreforbruget bredt forankret på ydelsestyper, herunder kontanthjælp, jobafklaringsforløb, revalidering, løntilskudsjobs, revalidering og uddannelseshjælp. Mindreforbruget modvejes delvist af merudgifter til sygedagpenge, som ligger på et højt niveau grundet den suspenderede beskæftigelsesindsats og midlertidige lovændring af sygedagpengeloven under COVID-19.
På Skoleudvalgets område forventes merforbrug 4,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden overført over-/underskud. Merforbruget har bl.a. baggrund i, at skolerne anvender opsparede overskud til lokalt prioriterede renoveringsopgaver, bygningsindretning mv., som under hensyntagen til kommunens servicerammeoverholdelse udføres som anlægsprojekter, men skyldes også, at stigende segregeringsomfang presser både de centrale og decentrale budgetter. Skoleområdet har i forlængelse af sidste budgetopfølgning straksimplementeret initiativer for i alt 3,5 mio. kr. med henblik at understøtte servicerammeoverholdelse. Initiativerne indebærer udskudt centralt indkøb af IT-udstyr og materialer, decentrale reduktioner eller indkøbsstop på materialer, opretholdelse af stillingsvakance og planlagt periodeforskydning på Erasmusprojekt. Desværre modvirkes tiltagene i stort omfang af fortsat opdrift i specialundervisningsudgifterne, som udfordrer økonomien væsentligt både på centralt og decentralt niveau. Opdriften i segregeringsudgifterne er uholdbar og forvaltningen har i forlængelse af VIVE-analysen fokus på at understøtte og forbedre inklusionsarbejdet på skolerne og mindske segregeringsomfanget.
På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 10,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden over-/underskud. Merforbruget består underliggende af et merforbrug på dagtilbud på 4,0 mio. kr., et merforbrug på Børn, Familie og Sundhedsområdet på 8,3 mio. kr., samt et mindreforbrug på Kultur og Fritidsområdet på 1,5 mio. kr.
Merforbruget på dagtilbudsområdet har baggrund i en betydelig stigning i pasningsbehovet, som følge af, at der er flere børn mellem 0-5 år i forhold til det, som befolkningsprognosen tilsagde. Da kommunen er forpligtet til at overholde pasningsgarantien, er der oprettet flere vuggestue- og børnehavepladser. Ligeledes er der et stigende antal af børn, der har behov for ekstra støttetimer i dagtilbud. For at nedbringe merforbruget og understøtte overholdelse af servicerammen er der bremset op i forhold til forbrug af uddannelsesmidler. Ligeledes har institutionerne udvist tilbageholdenhed i forhold til større indkøb.
Merforbruget på Børn-, Familie og Sundhedsområdet skyldes først og fremmest stigende gennemsnitspriser i anbringelsessagerne det seneste halvandet, mens antallet af anbringelser har ligget relativt stabilt. Samtidig ses en markant stigning i antallet af underretninger og antal sager med forebyggende indsatser. Endvidere ses en generel fordyrelse af bestående handicapsager og flere anbringelser af unge med kriminalitetstruende adfærd og misbrugsadfærd. Forvaltningen har iværksat følgende udgiftsreducerende tiltag (i) genforhandling af plejevederlag (ii) vurdering af om enkeltsager med en særlig intensiv indsats efterfølgende kan blive mindre indgribende (ii) udvikling af dagbehandlingstilbud på Brohuset som et alternativ til anbringelse (iv) udvide målgruppen i Ungehuset, med henblik på at hjemtage unge fra private opholdssteder.
Mindreforbruget på kultur og fritidsområdet skyldes, at Middelfart Bibliotek afvikler underskud i henhold til handleplanen, samt tidsmæssige forskydninger, hvor disponerede tilskudstilsagn for 2022 først kommer til udbetaling til foreningerne i 2023.
På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et merforbrug på 21,8 mio. kr. (18,3 mio. kr. uden COVID-19 udgifter) til trods for der i forbindelse med budgetlægningen for 2022 blev tilført godt 25 mio. kr. til området. Resultatet er forværret med 6,6 mio. kr. siden 3. budgetopfølgning 2022.
Merforbruget fordeler sig med 15,1 mio. kr. på Senior og sundhedsområdet (13,6 mio. kr. ekskl. COVID-19), 3,6 mio. kr. på Social- og Psykiatriområdet og 3,2 mio. kr. på Kvalitet og Sammenhæng (1,2 mio. kr. eksklusiv COVID-19).
Merforbruget på senior- og sundhedsområdet skyldes først og fremmest sygeplejen, som oplever, et stigende antal visitationer, mere komplekse borgerbehov og hurtigere hospitalsudskrivninger. Medvirkende til merforbruget er derudover stigende udgifter til hjælpemidler, stigende vikarudgifter på rehabilitering på Kongshøj, stigende udgifter til kørsel af borgere til genoptræning, samt flere udgifter på plejehjemmene til fratrædelser, vikardækning og vagtbemanding i forhold til psykiatriske borgere.
For at imødegå merforbruget og styre på plads i forhold til servicerammen har man på plejehjemsområdet og i hjemmeplejen holdt igen på den del af driften, der ikke er løn, herunder uddannelse, udvikling, indkøb af inventar og velfærdsteknologi
Merforbruget på Social- og Psykiatriområdet skyldes nettotilgang af sager og merforbruget er især påvirket af tilgangen af en dyr enkeltsag. Merforbruget på opvejes i nogen grad af mindreforbrug i de decentrale tilbud, hvor der er forsat fokus på stram økonomistyring og løbende tilpasning af udgifter mod indtægter. 
På Teknisk Udvalgs område forventes et samlet merforbrug på hele 20,9 mio. kr. Merforbruget er opjusteret 6,4 mio. kr. siden sidste budgetopfølgning. Merforbruget skyldes i al væsentlighed den aktuelle energikrise, som medfører stærkt stigende udgifter til bygningsdrift, herunder merudgifter til rumopvarmning og belysning. Udgifterne til el og gas tegner sig for langt størstedelen af merforbruget. Herudover realiseres der på Vej, Trafik og Rekreative områder merudgifter til gadebelysning og merudgifter til Entreprenørgårdens drift (rumopvarmning ved gas og brændstof til maskinparken). Der er med henblik på at nedbringe servicerammeoverskridelsen iværksat energibesparende for at tage toppen af stigningen, herunder temperatursænkning og reduceret køling i de fleste bygninger. Småbørnsområdet og plejehjem er dog undtaget.
På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes for så vidt angår den skattefinansierede drift et samlet mindreforbrug på 0,775 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært Klimafolkemødet og skyldes færre uforudsete udgifter samt, at der generelt har været udvist stor tilbageholdenhed for at imødegå en servicerammeoverskridelse.
Servicerammen
Middelfart Kommune har en samlet serviceramme på 1.732,6 mio. kr. før eventuel korrektion af sigtelinjerne for servicerammen.
Som det fremgår af nedenstående tabel, forventes et samlet merforbrug på service på 32,5 mio. kr. i 2022. Merforbruget på service er opjusteret med 11,7 mio. kr. siden 3. budgetopfølgning. Den bærende forklaring på merforbruget er de stigende energipriser.
Hvorvidt sigtelinjerne/målepunktet for servicerammen skal revideres i forhold til udmåling af regnskabssanktion, vil være et forhandlingsspøgsmål mellem KL og Regeringen. Men alt andet lige må det forventes, at servicerammen vil blive oprevideret med 21,5 mio. kr. som følge af højere pris- og lønskøn (ca. 10 mio. kr.), Ukraine-krisen (7,5 mio. kr.) samt COVID-19 udgifter (4,0 mio. kr.).
De faktisk realiserede prisstigninger er betydeligt større end det, der lå i økonomiaftalen. Ud fra regeringens meldinger, er der ikke umiddelbart udsigt til denne del kompenseres. Dermed er der ikke udsigt til, at Middelfart Kommune dette år kan styre fri af regnskabssanktion.
Tabel 4: Forventet afvigelse opbrudt på serviceramme og øvrige områder

Servicerammeoverholdelse


Afvigelse
service


Afvigelse
overførsler


Afvigelser
i alt




Økonomiudvalget ekskl. serviceværn


4.836


0


4.836




Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget


39


-29.980


-29.941




Skoleudvalget


3.658


-200


3.458




Børne- Kultur og Fritidsudvalget


13.619


-3.494


10.125




Social- og Sundhedsudvalget


24.321


-2.113


22.208




Teknisk udvalg


18.670


0


18.670




Klima, Natur og Genbrugsudvalget


-1.180


0


-1.180




Serviceværn og andre puljer


-31.504


0


-31.504




Skattefinansierede driftsudgifter


32.459


-35.786


-3.327

KL forventer dog at sigtelinjerne for regnskabssanktionen jf. udligningsloven opjusteres med 20,7 mio. kr. til 1.753,3 mio. kr. kr. Hertil skal lægges 4,3 mio. kr. til fordelt COVID-19 kompensation og 1,4 mio. kr. til kompensation for fordrevne Ukrainere. Den samlede serviceramme løftes således med 26,4 mio. kr.
Med rammejusteringen in mente står Middelfart Kommune umiddelbart udsigt til at få beregnet regnskabssanktion på 6,1 mio. kr., såfremt kommunerne tilsammen overskrider servicerammen KL’s skøn for oprevideringen af servicerammen i øvrigt holder.
Ved denne budgetopfølgning reklassificeres følgende fra drift til anlæg:

Vestre Skoles inventarkøb og indretning i forbindelse med skolerenovering: 1,216 mio. kr.
Børnehuset Nørre indretning af læringsmiljøer: 0,490 mio. kr.
Indkøb af servere og netværksløsninger og løn til IT-konsulent, der varetager projektimplementering, henføres til IT-implenteringsprojekt: 1,227 mio. kr.

Hvis omprioriteringen fra drift til anlæg vedtages, kan servicerammeoverskridelsen nedbringes til 3,2 mio. kr.
Forvaltningen anbefaler, at servicerammen følges tæt over de kommende måneder, og at der sættes ind med korrigerende tiltag som kan nedbringe overskridelsen af servicerammen og derved undgå sanktion.

Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.Afbud: Allan Buch