Punkt 161 | Byrådet | mandag den 7. november 2022

Forsøg i forhold til tilskud til pasning af egne børn frem til skolestart.

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

På grund af kapacitetsudfordringerne omkring dagtilbudspladser har der været en øget interesse hos forældre til børn i dagtilbudsalderen at undersøge muligheden for at ansøge om tilskud til pasning af barn i hjemmet frem til skolestart.

For at imødekomme forældrenes ønsker og for at supplere de midlertidige løsninger på kapacitetsudfordringerne i dagtilbud, foreslås et 2-årigt forsøg med forhøjet tilskud og udvidet målgruppe i perioden 2023-2024.

Middelfart Kommune har været kontakt med andre kommuner, som har indført lignende løsninger. Bl.a. har Vejle Kommune, i juni 2022 besluttet et 2-årigt forsøg med ordningen. Dette forsøg er inspiration og udgangspunkt for forslagene i denne sag, da Vejle og Middelfart kommuner har sammenlignelige kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet.

Økonomi

Den foreslåede takstforøgelse og fastsættelse af takst i den ældre målgruppe er hentet med inspiration i Vejle Kommunes 2-årige forsøg, som er politisk besluttet i juni 2022 på lignende forudsætninger som Middelfart Kommune. Vejle Kommune har, på samme måde som Middelfart Kommune, erfaret en uventet høj stigning i børnetallet og dermed et stort pres på kapaciteten i dagtilbud.

Økonomiafdelingen har udarbejdet beregninger på at hæve tilskuddet fra 6.176 kr. pr. måned til 7.367 kr. pr. måned for børn i alderen 24 uger til 2 år og 10 måneder (vuggestue-dagpleje målgruppen).

Ligeledes er der lavet beregninger på at indføre et tilskud på 2.500 kr. pr. måned til aldersgruppen 2 og 11 måneder til skolestart.

Økonomisk konsekvens, hvis antal tilskud er som i dag:                                                  Under forudsætning at vi, lige som i dag, udbetaler tilskud til 25 forældre med børn fra 24 uger til 2 år og 10 måneder i gennemsnit pr. måned, så vil det medføre en årlig merudgift på 357.300 kr. hvis tilskuddet hæves som beskrevet. 
Økonomisk konsekvens, hvis antal tilskudsmodtagere stiger:                                              Der er endnu ikke mulighed for at hente erfaringer fra andre kommuner i forhold til om forøgelse af tilskuddet eller udvidelse af målgruppen vil føre til, at flere forældre vælger løsningen.

Beregningen herunder er derfor foretaget på baggrund af en forestilling om, at 12 flere forældre til den yngste målgruppe vil vælge løsningen og 12 flere forældre til den ældste målgruppe vil vælge løsningen.

Sammenlignet med en vuggestueplads har kommunen med den foreslåede takst, en reduceret udgift på 10.796 kr. pr. år ved at forældre selv passer barnet.

Sammenlignet med en børnehaveplads har kommunen med den foreslåede takst på 2.500 pr. måned, en reduceret udgift på 17.300 kr. pr. år ved at forældre selv passer barnet.

Hvis yderligere 12 forældre vælger at hjemmepasse deres børn i vuggestuealderen og 12 forældre med børn i børnehavealderen vælge at hjemmepasse, vil det være muligt at opnå en reduceret udgift på ca. 371.000 årligt, og den forøgede udgift via takstforøgelse vil dermed være udlignet. I det samlede beløb er der taget højde for, at 3 børn kunne være omfattet af søskenderabat.

Dertil kommer, at der vil kunne opnås en reducering i de engangsudgifter, som vil skulle anvendes til midlertidige løsninger frem mod ibrugtagning af de besluttede nye daginstitutioner.

Beslutning

Godkendt.
Anna Poulsen Broen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling. Afbud: Anna Poulsen Broen, Morten Weiss-Pedersen

Sagsnummer

2022-014725