TVIS - Anmodning om justering af lånegaranti til investeringer
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Middelfart Kommune har i 2022 stillet en garanti til TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab) til udfasning af fossil opvarmning i Trekantsområdet.
TVIS ønsker at opretholde lånegarantien, men justere investeringsformålet.
Økonomi
Der er samlet set tale om en omlægning af investeringsformål indenfor den allerede stillede garantiramme på 534 mio. kr.
TVIS har ifølge fremsendt opgørelse på nuværende tidspunkt gennemført investeringer for 194 mio. kr. og mangler at gennemføre investeringer for 340 mio. kr.
Middelfart Kommune ejer 8,14% af TVIS og hæftelsesandelen af den samlede garanti udgør således 43,5 mio. kr.
Justeringen af investeringsformålet ændrer ikke det samlede risikobillede i forhold til TVIS.
Låneadgang:
Der er i henhold til lånebekendtgørelsen for kommuner og regioner automatisk låneadgang til anlægsinvesteringer på varmeforsyningsområdet. Nærværende garantistillelse vil således ikke belaste kommunens låneramme.
Garantiprovision:
Det indgår som en betingelse i den allerede stillede lånegaranti, at lånet optages i Kommunekredit som et annuitetslån over 30 år.
TVIS betaler garantiprovision til ejer-kommunerne. Garantiprovisionen er på tidspunktet for garantistillelsen blevet beregnet til 0,55%. Ændringen af låneformål har ikke givet anledning til at ændre provisionssatsen.
Indstilling
At anmodningen fra TVIS om justering af investeringsformålet indenfor den stillede garantiramme på 534 mio. kr. bliver godkendt.
Beslutning
Indstilles til godkendelse