Udpegning af styregruppemedlemmer til indsatsen for Bæredygtige Lokalsamfund 2022-2029
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Indsatsen Bæredygtige Lokalsamfund blev vedtaget i Byrådet i 2018 med det formål at skabe udvikling i kommunens 12 lokalsamfund. Byråd og lokalsamfund bliver enige om, hvordan lokalsamfundene skal udvikle sig de næste fem år, og de fælles mål bliver skrevet ned i en lokal udviklingsplan. Alle lokalsamfund (Middelfart by undtaget) har nu fået udarbejdet en plan. Nu forestår arbejdet med at revidere og opdatere planerne.
Ifølge indsatsbeskrivelsen skal Økonomiudvalget udpege tre økonomiudvalgsmedlemmer til styregruppen, der er indsatsens koordinerende organ, hvor borgmesteren er formand.
Økonomi
Ikke relevant for dette punkt
Indstilling
At Økonomiudvalget, jævnfør Byrådets beslutning af 25. juni 2018, udpeger tre medlemmer, foruden borgmesteren, til styregruppen for Bæredygtige Lokalsamfund. Repræsentanterne skal sidde i perioden 2026-2029.
Beslutning
Godkendt.
Kent Mosgård og Linda Johnsen deltog ikke i sagens behandling (afbud)
Afbud: Linda Johnsen, Kent Mosgård