Åbning af lukkede plejehjemsboliger i eksisterende plejehjem
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Ventelisten til en plejehjemsplads er støt stigende (p.t. 30 borgere) og der vurderes et behov for at åbne flere de af lukkede plejehjemsboliger på vores eksisterende plejehjem.
Forvaltningen anbefaler derfor, at fortsætte processen med at åbne for de lukkede plejehjemsboliger, herunder sikre klargøring af boligerne til brug. Processen skal ses i forlængelse af åbningen af pladser på Egebo Plejehjem samt udbygningen af plejehjemskapacitet.
Økonomi
Udgiftsestimatet vurderes at på ca. 200.000 kr. for Skovgade og Fænøsund. Finansiering henvises fra afsatte pulje til kapacitetsudvidelse på plejehjemsområdet, hvor der er afsat 1,041 mio. kr. i både 2026 og 2027.
Driftsøkonomien for åbning af boligerne finansieres fra demografipuljen.
Indstilling
At Social- og Sundhedsudvalget godkender åbning af de lukkede plejehjemsboliger, herunder rækkefølge for åbning af pladser.
At Social- og Sundhedsudvalget godkender den initiale anlægsøkonomi i forhold til klargøring af boligerne, herunder drøfter udfordringer ift. istandsættelse, finansiering og åbningstidspunkt.
Beslutning
Alle indstillinger godkendt.