3. budgetopfølgning pr. 31.10.2025 (hele kommunen)

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet årets 3. og sidste budgetopfølgning pr. 31.10.2025. 
Resultatet af opfølgningen bliver gennemgået i sagen, som samtidig indeholder en række indstillinger til finansiering, drift, anlæg, projekter og jordforsyning.

Hovedårsagerne til afvigelserne på driften er følgende:

På Økonomiudvalgets område tegner der sig et samlet mindreforbrug på 5,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
På den politiske organisation forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr. Merforbruget skyldes, at der afsættes budget til valgafholdelse ud fra en gennemsnitsbetragtning. Da der dette år forventes afholdt både kommunal- og regionsrådsvalg samt ældrerådsvalg vil udgifterne til valghandlinger være større end et gennemsnitsår. 
Administrationsområdet realiserer et samlet mindreforbrug på 9,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes først og fremmest stillingsvakancer, planlagt underskudsafvikling i afdelingerne, og lavere udgifter til centralt IT-indkøb.
Der er dog merforbrug på det tekniske område som følge af, at der arbejdes ind i en række klima- og miljøtiltag, som over tid skal hvile i sig selv, men har negativ indtægtsdækning i de første år. Det gælder eksempelvis ansættelse af VE-medarbejdere, en klimabeskyttelsesmedarbejder og en projektmedarbejder. 
På Erhverv- og Turismeområdet forventer Bridgewalking et nulresultat. Indtægterne er lavere end et normal år, som følge af broarbejde. 
På fællesfunktioner er det et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr. Der er underliggende merudgifter på forsikringsområdet, som delvist opvejes af mindreudgifter i rengøringsenheden, som underskudsafvikler. Merforbruget på forsikringsområdet er blivende – et forhold, der er taget højde for i den tekniske budgetlægning for 2026.

På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes i al væsentlighed budgetoverholdelse (mindreforbrug på 1,1 mio. kr.). Underliggende forventes merudgifter til ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, kontanthjælp, uddannelseshjælp og boligydelse, som opvejes af mindreudgifter til forsikrede ledige (A-dagpenge), seniorpension og FGU-uddannelser, udlændingeydelse, flexjobs og jobcenter-drift.

På Skoleudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på driften på 11,0 mio. kr. Når der korrigeres for opgaveomflytninger ses langt størstedelen af mindreudgifterne at ligge på skolernes decentrale budgetramme. Mindreforbruget på den decentrale budgetramme har først og fremmest baggrund i at skolerne lykkes med at få flere elever med i fællesskaberne på almenområdet, samt at flere skoler med opsparet budgetunderskud gældsafvikler. Således forventer fx Vestre Skole at have afviklet al gæld vedårets udgang.
På den centrale ramme bæres mindreforbruget især af merindtægter fra mellemkommunale afregninger for grænsekrydsere, mindreudgifter til specialundervisning og mindreforbrug på SFO, mens der modsat er merforbrug på PPR og statsbidragspligtige uddannelser.

På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 16,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. 
Kigger man ned i politikområderne, forventes på kultur og fritidsområdet et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. som følge af, at dele af tilskuddet til Lillebælt Sport og Kultur sidste år blev fremrykket med henblik på at håndtere foreningens midlertidige likviditetsudfordringer. Forudbetalingen sidste år betyder, at tilskudsudbetalingen dette år er mindre end budget-lagt. 
På dagtilbudsområdet forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. til trods for børnetallet ligger under det budgetforudsatte niveau. Merforbruget skyldes bl.a. manglende tilpasning til lavere belægning/børnetal i dagplejen (ingen vipperegulering), tildeling af flere støttetimer til somatiske børn og flere udgifter til hjemmetræning. Derudover skaber det udgifter i vippereguleringsordningen, at der er en børnetalsforskydning mellem børnehavebørn og vuggestuebørn.

Budgetoverholdelsen på Børn, Familie- og Sundhedsområdet fortsat udfordret af et højt antal anbringelsessager og et højt udgiftsniveau i sagerne. Der forventes et samlet merforbrug på 16,8 mio. kr. på området. Det er især kriminalitetstruede unge i alderen 16-17 år, som er anbragt af Ungdomskriminalitetsnævnet, samt unge med psykiatrinære udfordringer, der driver udgiftsvæksten. Derudover ligger udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste i handicapsager på et meget højt niveau. Merforbruget på anbringelser og sociale foranstaltninger opvejes delvist af et mindreforbrug i Tandplejen og et mindreforbrug på forebyggende foranstaltninger.

På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 36,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, hvilket er en forværring på 10,8 mio. kr. i forhold til 2. budgetopfølgning og 15,5 mio. kr. siden 1. budgetopfølgning 2025. 
På Senior- og Sundhedsområdet forventes et merforbrug på 11,7 mio. kr. Merforbruget på er forøget med 9,1 mio. kr. siden 2. budgetopfølgning. Stigningen skyldes først og fremmest forøgede mellemkommunale betalinger, hjælpemiddelområdet, samt stigende sygefravær på plejehjemmene. Hjemmeplejen er desuden fortsat udfordret af et stort merforbrug.
Social- og Psykiatriområdet forventer et merforbrug på 25,6 mio. kr., hvilket er en forværring på 1,6 mio. kr. siden 2. budgetopfølgning. Merforbruget vedrører først og fremmest: midlertidige botilbud, længerevarende botilbud, botilbudslignende tilbud efter §85/105, samt BPA-ordningen. I forhold til merforbruget på myndighedsområdet er det væsentligt at hæfte sig ved, at merforbruget ikke kan forklares ved mængdestigninger, altså at flere borgere visiteres til servicelovstilbud. En vigtig medvirkende faktor er, at prisudviklingen på eksterne pladskøb i andre kommuner ligger væsentligt over den almindelig pris- og lønudvikling. STU er samtidig udfordret af faldende mellemkommunale indtægter. Et forhold, der er taget højde for i budgettet for 2026. Decentralt er Skovbakkens økonomien udfordret af ekstraordinært højere vikarudgifter grundet sygefraværsproblemer og rekrutteringsudfordringer. Det samlede merforbrug på skovbakken udgør 7,2 mio. kr.

På Teknisk Udvalgs område forventes et samlet merforbrug på 3,6 mio. kr. Merforbruget har baggrund i, at Entreprenørafdelingen anvender opsparet overskud fra tidligere år, samt forventet overskud næste år til indkøb af materiel og udbedring af bygningsfaciliteter. Modsat forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på Vej og Trafikområdet som følge af, at asfaltarbejde udskydes til 2026. På kørselsområdet forventes balance, men underliggende ses et merforbrug på 1,1 mio. kr. på kollektiv trafik, som opvejes af et mindreforbrug på drift af kommunens biler.

På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes for så vidt angår den skattefinansierede drift et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. Merforbruget skyldes først og fremmest periodeforskydninger på projekter med ekstern finansiering og forbrug af opsparet overskud.
Vendes blikket mod servicerammen, så forventes servicerammeoverholdelse.
Der tegner sig ganske vist et samlet merforbrug på service på 24,4 mio. kr. når forbruget holdes op imod den finansierede del af servicerammen, men når det ufinansierede serviceværn tages med ind i betragtning ligger serviceudgifterne 21,5 mio. kr. under serviceloftet.

Der er således ikke umiddelbar risiko for at bryde gennem serviceloftet. Det er dog væsentligt at gøre opmærksom på, at et nedjusteret pris- og lønskøn i forbindelse med årets kommuneaftale kan rykke serviceloftet – og dermed sigtelinjen for regnskabssanktion – nedad.

Indstilles til godkendelse.