Punkt 652 | Byrådet | mandag den 3. november 2025

Vedtagelse af udviklingsplan for Middelfart Ø

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet udviklingsplanen for erhvervsområdet 'Middelfart Ø', der beskriver Middelfart Kommunes vision og ambitionsniveau for at udvikle et nyt, bæredygtigt erhvervsområde i Middelfart Kommune. Planen fastlægger fysiske og strategiske principper for udviklingen af et helhedsorienteret erhvervsområde ca. 92 ha. stort areal øst for Middelfart by.
Med afsæt i kommunens arbejde med den politiske indsats Ny grøn standard for erhvervsområder, sætter udviklingsplanen en høj ambition for bæredygtighed, hvor natur, fællesskab og cirkulær økonomi er bærende principper.
Planen fungerer som udgangspunkt for den kommende lokalplan og rammelokalplan for området.

Økonomi

Middelfart Kommune ejer størstedelen af arealerne i projektområdet, hvilket giver en særlig mulighed for at styre udviklingen gennem etapevis udbygning, grundsalg og sikring af projektets bæredygtige ambitioner.  Udviklingsplanen indeholder et overordnet oplæg til etapeplan med et udbygningsperspektiv på 15-30 år. Planen lægger vægt på effektiv udnyttelse af arealer, en balanceret udviklingstakt og på at skabe attraktive rammer allerede fra de første etaper.
Kommunens rolle vil bl.a. bestå i at sikre de nødvendige planlægningsmæssige rammer gennem kommune- og lokalplanlægning, understøtte og facilitere muligheder for etablering af fælles funktioner og blå-grøn infrastrukturer. Derudover vurderes det, at kommunens ejerskab af arealerne giver mulighed for at anvende økonomiske incitamenter til at fremme bæredygtighed og cirkulære løsninger hos kommende virksomheder.

Indstilling

At økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at udviklingsplanen for Middelfart Ø godkendes til vedtagelse.

Beslutning

Godkendt.

Sagsnummer

2024-002378