Forslag til lokalplan af mindre betydning for daginstitution ved Hyllehøjskolen
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet forslag til Lokalplan 203-1 for en daginstitution ved Hyllehøjskolen.
Daginstitutionen er opført som en pavillon med midlertidig dispensation fra den eksisterende lokalplan for Hyllehøjskolen. Det ønskes at gøre pavillonen permanent, hvilket kræver ny planlægning, da pavillonen ligger uden for lokalplanens byggefelter.
Lokalplanen er udarbejdet som en lokalplan af mindre betydning, da den omfatter mindre ændringer til den eksisterende lokalplan. Den offentlige høring kan herved forkortes.
Udvalget skal træffe beslutning om planforslaget skal sendes i offentlig høring i 2 uger.
Økonomi
Ingen.
Indstilling
At forslag til lokalplan 203-1 godkendes og fremlægges i 2 ugers offentlig høring.
At offentliggøre afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport af planforslagene.
Beslutning
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.