Redefinering og udvidelse af anlægsprojekt for Tandplejen
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Tandplejen i Middelfart Kommune skal fremover tilbyde vederlagsfri tandpleje til 18-21 årige.
Anlægsprojektet 'Udvidelse af Tandplejen' med en samlet anlægssum på 15,801 mio. kr. til udvidelse af tandklinikken på Lillebæltsskolen, skal løse Tandplejens kapacitetsudfordring.
Sagen omhandler stillingtagen til en redefinering og udvidelse af anlægsprojektet.
Økonomi
Ombygning og tilbygning af Ø-fritten ved en redefinering af 'anlægsprojekt for udvidelse af Tandplejen' til en fremtidssikker løsning. Den samlede projektøkonomi er på 23,801 mio. kr.
Anlægsudgift til redefinering og udvidelse af anlægsprojekt for Tandplejen:
Ombygning og tilbygning af Ø-fritten
22.801
Genetablering af nuværende lokaler på Lillebæltsskolen
1.000
Anlægsudgift i alt
23.801
Finansiering
Anlægsrammen til nuværende 'anlægsprojekt for udvidelse af Tandplejen' er i alt 15,801 mio. kr. som er finansieret af en anlægsbevilling på 8,5 mio. kr., tilskud fra Sundhedsstyrelsen på 3,801 mio. kr. og Tandplejens egenfinansiering gennem opsparet driftsoverskud på 3,500 mio. kr.
Redefinering og udvidelse af anlægsprojekt for Tandplejen kan finansieres ved at den nuværende anlægsramme på 15,801 mio. kr. udvides med en kassefinansiering på 8,000 mio. kr., som Tandplejen gradvis tilbagebetaler ved reduktion af driftsbevillingen til Tandplejen på 0,400 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.
Beslutning
Anbefales godkendt.