Punkt 28 | Økonomiudvalget | mandag den 23. marts 2026

Regnskab 2025 for Middelfart Kommune (samlet årsberetning)

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Middelfart Kommunes årsregnskab for 2025 foreligger nu til behandling.

Økonomi

Hovedlinjerne i regnskabsafvigelserne på de enkelte delområder fremgår nedenfor:

• På Økonomiudvalgets område blev der realiseret et forbrug på 377,2 mio. kr., mens det oprindelige budget udgjorde 384,7 mio. kr. inklusiv det finansierede budgetværn.
• På den politiske organisation er der i 2025 realiseret et merforbrug på 2,0 mio. kr. Der afsættes budget til valghandlinger ud fra en gennemsnitsbetragtning, mens det faktiske antal valghandlinger varierer fra år til år. Med afholdelse af både kommunalvalget og ældrerådsvalget i 2025 har udgifterne således været noget højere end et gennemsnitsår.
• Administrationsområdet tegner sig for et mindreforbrug på 10,4 mio. kr. Der er mindreforbrug på de fleste forvaltningsområder. Mindreforbruget ligger især på centraliseret IT, Løn og Økonomiafdelingen og Børn og Ungeforvaltningen som har haft en del stil-lingsvakancer. IT-afdelingen har haft et mindre indkøb af hardware i 2025, mens Jobcenteret er i gang med at personaletilpasse i forhold til den igangværende Beskæftigelsesreform. Der er modsat merforbrug på barselspuljen, hvilket skal adresseres i budgetlægningen for det kommende år.
• På Erhverv- og Turismeområdet er der merforbrug på 0,8 mio. kr. Merforbruget vedrører først og fremmest Bridgewalking, der har haft stigende omkostninger, lavere indtægtsdækning som følge af broarbejde og merudgifter til iværksatte ekstrainitiativer, herunder turismeattraktionen, Aventura. Da der ikke er mere opsparet overskud, skal Bridgewalking fremadrettet have fokus på at få udgifter og indtægter til at møde budgettet.
• På posten ”fællesfunktioner”, som omfatter rengørings- og forsikringsområdet, blev samlet set realiseret et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Underliggende ses et merforbrug på forsikringsområdet, mens rengøringsområdet afvikler underskud som planlagt.

Indstilling

At regnskabet for 2025 med dertilhørende regnskabsberetning bliver godkendt og overleveret til revisionen, og
at afsluttende anlægsregnskaber over 2 mio. kr. bliver godkendt.

Sagsnummer

2026-004304