Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Middelfart Kommune – udvalgsbehandling
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har, på baggrund af flere henvendelser om kommunernes fastsatte og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, skrevet til samtlige kommuner med en generel tilsynsudtalelse. I tilsynsudtalelsen redegør Ankestyrelsen for kommunalbestyrelsens forpligtelser til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
På baggrund af Ankestyrelsens udtalelser er sagsbehandlingsfristerne på det sociale område i Middelfart Kommune gennemgået og tilrettet i det omfang, der var behov for det. De opdaterede oversigter vedrørende Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område fremlægges til behandling på mødet.
Forvaltningen foreslår, at kompetencen til at fastsætte sagsbehandlingsfristerne delegeres til de stående udvalg og at sagsbehandlingsfristerne skal endeligt godkendes af Byrådet.
Økonomi
Ikke relevant.
Beslutning
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler at Byrådet godkender de fremlagte sagsbehandlingsfrister.
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler at Byrådet sagsbehandlingsfristen vedr. §17 lov om social pension, udvides til 4 måneder.
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at kompetencen til at ændre sagsbehandlingsfrister på udvalgets områder delegeres til de respektive stående udvalg.