Beskæftigelsesministeriets benchmarkanalyse - Resultater baseret på hele 2023
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Beskæftigelsesministeriet offentliggør to gange årligt en benchmarking-liste af kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet. Målingen beregnes på en etårig periode. I marts 2024 er der kommet nye tal på Jobindsats.dk, som er baseret på hele 2023. Analysen viser, at Middelfart kommune har 40 færre fuldtidspersoner på ydelse i forhold til det, der kan forventes ud fra kommunens rammevilkår. Tallene giver Middelfart en 28. plads blandt landets 98 kommuner.
I forhold til den forrige måling, som dækkede perioden 3. kvartal 2022 til 2. kvartal 2023, går Middelfart otte pladser tilbage på ranglisten. Dengang havde Middelfart 60 færre fuldtidspersoner på ydelse i forhold til det, der kunne forventes.
Økonomi
Ingen.
Beslutning
Sagen taget til efterretning.