Regnskab 2023 for Middelfart Kommune (samlet årsberetning)
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Middelfart Kommunes årsregnskab for 2023 foreligger nu til behandling.
Økonomi
Drift:
På Økonomiudvalgets område blev der realiseret et mindreforbrug på 17,8 mio. kr. ekskl. det ufinansierede budgetværn. På administrationsområdet blev der realiseret et mindreforbrug på 23,5 mio. kr., hvoraf størstedelen henførte sig til det finansierede serviceværn. De resterende 9,8 mio. kr. først og fremmest har baggrund i de forskellige tiltag der er iværksat for at bremse op og sikre budgetoverholdelse og underskudsafvikle, samt ekstraordinære refusionsindtægter på tjenestemænd, færre IT-indkøb og opgaveomflytninger. Erhvervs og turismeområdet tegnede sig for et merforbrug på 1,4 mio. kr. og på fællesfunktionerne blev der realiseret et merforbrug på 4,1 mio. kr. som mestendels vedrører merudgifter til behandling af arbejdsskadesager, merudgifter til erstatningsudbetalinger, merudgifter til præmiestigninger samt merudgifter til gennemførelse af udbud. Rengøringsområdet har været udfordret i en årrække men er i 2023 kommet godt på vej til at skabe balance. Området realiserede et merforbrug på 0,8 mio. kr. i 2023 og ventes at opnå balance i 2024.
På Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalgets område blev der realiseret et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Underliggende var der et stort merforbrug på sygedagpenge og merforbrug på førtidspension og forsikrede ledige (dagpenge og ledighedsydelse). Merforbruget opvejes af mindreforbrug på kontanthjælp, driftsudgifter og FGU.
På Skoleudvalgets område blev der realiseret et merforbrug på 4,0 mio. kr. Merforbruget skyldes altovervejende merudgifter til specialundervisning. På den centrale budgetramme blev der korrigeret for interne afregninger og opgaveomflytninger realiseret et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. som følge af reducerede nettoudgifter til mellemkommunale afregninger på almenområdet, reducerede IT-indkøb og udviklingsudgifter som led i planen for sikring af budgetoverholdelse, samt færre centrale udgifter til SFO og lavere afregninger til privatskoler og efterskoler. Mindreforbruget på ovennævnte poster blev i stort omfang opvejet af stigende udgifter til afregning for centralt betalte specialundervisningsforløb. De decentrale enheder realiserede et samlet merforbrug på 4,8 mio. kr. Merforbruget er bredt forankret og skyldes for en stor del, at stadig flere børn segregeres til specialundervisningstilbud i C-sporet, Heldagsklasserne, Karlsvognen og Dagundervisning på Ungdomsskolen.
På Børn Kultur og Fritidsudvalgets område blev der realiseret et merforbrug på 14,0 mio. kr. Kultur og Fritidsområdet realiserede et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. som følge af underskudsafvikling på biblioteket, tilbageløb af lokaletilskudsmidler og iværksatte initiativer for at sikre budgetoverholdelse. Dagtilbudsområdet realiserede et merforbrug på 0,9 mio. kr. som følge af, øget støttebehov og deraf stigende bevillinger af støttetimer. Derudover er øgede udgifter til private pasningstilbud delvist medvirkende til merforbruget. Endelig realiserede Børn, familie og sundhedsområdet et merforbrug på 15,3 mio. kr. Merforbruget har baggrund i en kombination af et stigende antal anbringelsesager og stigende gennemsnitsudgifter pr. sag. Samtidig er udgifterne til forebyggende foranstaltninger og tabt arbejdsfortjeneste stigende.
På Social og Sundhedsudvalgets område blev der realiseret et merforbrug på 14,1 mio. kr. Senior og Sundhedsområdet tegnede sig for et merforbrug på 14,1 mio. En stor del af merforbruget vedrører sygeplejen, herunder også de uddelegerede sygeplejeydelser til hjemmeplejen. Der opleves generelt et stort pres som følge af hurtigere udskrivninger og flere borgere med komplekse behandlingsbehov. Derudover er plejehjemsområdet udfordret af flere komplekse demente borgere, borgere, som kræver særlige foranstaltninger. En væsentlig drivkraft for merforbruget på ældreområdet er derudover øgede udgifter til vikardækning som følge af tiltagende rekrutteringsudfordringer. Også Kost og ernæringsområdet og hjemmeplejen realiserede også merforbrug i 2023. På Social og Psykiatriområdet blev der realiseret et merforbrug på 5,1 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold tidligere år. Merforbruget er alene placeret på myndighedsområdet, mens de decentrale institutioner realiserer pæne mindreforbrug. Myndighedsområdet er udfordret af stigende tilgang af sager og stigende enhedspriser i sagerne. Merforbruget centrerer sig især om BPA-ordninger og botilbudsområderne, samt på køb af eksterne STU-tilbud. Endelig realiserede Kvalitet og Sammenhæng et der realiseret et mindreforbrug på 5,1 mio. kr. Mindreforbruget vedrører først og fremmest KMF-afregningen og det fælleskommunale sekretariat.
På Teknisk udvalgs område blev der realiseret et merforbrug på 4,5 mio. kr. Vej, Trafik- og Rekreative områder leverede et mindreforbrug på 5,3 mio. kr., mens bygningsvedligeholdelse og byfornyelse tegnede sig for et merforbrug på 9,9 mio. kr. Mindreforbruget på Vej Trafik og Rekreative områder henfører sig til vejbroer og tunneller, mindreudgifter til slidlag på kørebaner, samt mindreforbrug på havnedrift, kørselskontor og entreprenørafdelingen. På bygningsvedligeholdelse og byfornyelse vedrører knap halvdelen af merforbruget opgaveomflytninger til Ejendomscenteret, mens den resterende del af merforbruget har baggrund i at udgifterne til bygningsopvarmning og el var højere end budgetforudsat, samt at besparelsespotentialer ved kloge m2 og ESCO/energioptimeringsprojekter endnu ikke er opnået i fuldt omfang. Medvirkende er også, at der er realiseret merudgifter til vedligeholdelse af Rådhuset i forbindelse med 5 års gennemgangen.
Klima-, Natur og Genbrugsudvalget realiserede et merforbrug på 0,2 mio. kr. Der blev på Natur- og Miljøområdet realiseret et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som primært skyldes planlagt underskudsafvikling og periodeforskydninger på projektregnskaber. På Klima og Energiområdet blev der realiseret et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Afvigelsen skyldes først og fremmest at der med baggrund i en ekstrabevilling er anvendt flere midler på klimafolkemødet.
Skattefinansieret anlæg:
Der blev under ét realiseret skattefinansierede nettoanlægsudgifter for 131,7 mio. kr., mens det oprindelige budget til anlæg ekskl. den ufinansierede anlægsreserve udgjorde 83,8 mio. kr.
Der blev i 2023 realiseret et historisk højt anlægsomfang og der blev indhentet omkring 50 mio. kr. på efterslæbet på anlægsområdet. Det til trods, er omfanget af overførsler forøget med 23,4 mio. kr. som følge af de ekstra anlægsbevillinger, der blev givet i 2023.
Med over-/underskudssagen bliver der i alt uforbrugte anlægsbevillinger fra 2023 til 2024 på 168,1 mio. kr. på det skattefinansierede område.
Jordforsyning:
Nettoindtægterne fra jordforsyning og støttet byggeri udgjorde i alt 91,7 mio. kr. i 2023, mens der oprindeligt var budgetlagt med nettoudgifter for 5,0 mio. kr. Der er således realiseret net-tomerudgifter på 86,7 mio. kr.
Der var generelt en opbremsning i jordsalget i 2023, mens der blev opkøbt jord til nye erhvervsudstykninger i Staurby / Middelfart Øst og Ejby Vest.
Beslutning
Indstilles til godkendelse.