Afrapportering på centrale udmeldinger på kommunikationsområdet
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Social- og Boligstyrelsen udsendte d. 27. september 2022 to centrale udmeldinger til landets kommunalbestyrelser. Én vedr. punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og én vedr. tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab.
Afrapporteringen til styrelsen sker i regi af rammeaftalen. Afrapporteringerne er godkendt på møder i Socialdirektørforum, K22 og KKR Syddanmark i maj/juni 2023 og sendt til Social- og Boligstyrelsen ultimo juni 2023 med forbehold for politisk godkendelse i de enkelte kommuner i Syddanmark.
Afrapporteringerne behandles på mødet i Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget samt i Skoleudvalget med henblik på politisk godkendelse.
Beslutning
Godkendt.
Lasse Schmücker og Kent Mosgård deltog ikke i sagens behandling.