Ejby Hallerne - Kommunegaranti til overdækning af padelbaner
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Middelfart Kommune har modtaget en ansøgning fra Ejby Hallerne om kommunal garantistillelse for et lån til overdækning af padelbaner.
Økonomi
Økonomiafdelingen har i forbindelse med sagens behandling vurderet garantianmodningen fra Ejby-Hallerne.
Enhver garantistillelse skal vurderes i forhold til kommunalfuldmagten, lånebekendtgørelsen, EU's statsstøtteregler samt de politisk vedtagne retningslinjer i kommunens økonomiske politik og finansielle strategi.
Egenfinansieringskrav:
De interne retningslinjer for kommunal garantistillelse på kultur og fritidsområdet er opfyldt. Den samlede anlægsudgift til projektet udgør 2,000 mio. kr. og Ejby Hallerne finansierer selv 0,500 mio. kr. Kommunes krav om 25% egenfinansiering jf. principperne for garantistillelse er således opfyldt.
Er det økonomisk forsvarligt at stille garantien?
Det er økonomiafdelingens vurdering, at det økonomiske grundlag for Ejby-Hallerne er tilstrækkeligt solidt. Regnskaberne i perioden 2020-2023 udviser overskud og foreningen har en egenkapital på 1,587 mio. kr.
Også investeringscasen ser fornuftig ud. Det er Ejby-Hallernes vurdering, at investeringen formentlig har en kortere tilbagebetalingstid en levetiden, idet der kan genereres mindst 1.000 timer ekstra ud til en pris af 150,- kroner altså generere 0,150 mio. kr. i ekstra indtægt om året, der skal dække afdrag og drift. Der afsættes 0,100 mio. kr. til forrentning og afdrag på lånet og der vil således være tilstrækkelige midler til løbende drift og vedligeholdelse.
Ejby-Hallerne har under sagens behandling præciseret, at man ønsker et 20 årigt lån hos KommuneKredit, og det er forvaltningens vurdering, at løbetiden på lånet matcher den forventede levetid af installationen.
Forvaltningen bemærker dog, at den ønskede løbetid er længere end den, der oprindelig blev lagt op til i det materiale, der indgik prioriteringen af garantiformålene budgetforhandlingerne. Forlængelsen af løbetiden medfører dog ingen yderligere belastning af lånerammen.
Hjemmelsgrundlag for garantistillelse:
Økonomiafdelingen vurderer, at der fornødent hjemmelsgrundlag for at stille garantien. Herunder skal det bemærkes:
At det i henhold til kommunalfuldmagten er tilladt for en kommune at stille garanti for lån til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med et almennyttigt eller samfundsmæssigt sigte.
At garantistillelsen i henhold til EU's statsstøtteregler kan stilles uden opkrævning af markedssvarende garantiprovision, jf. undtagelsesbestemmelsen EF-traktatens artikel 88 og 89 vedrørende gruppefritagelsesforordningen, som blandt andet fritager kultur og støtte til ikke-kommercielle sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter.
At foreningens vedtægter er gennemgået i forbindelse med garantiens behandling. Vedtægterne vurderes at opfylde kravene for garantistillelse. Herunder har Ejby-Hallerne et almennyttigt sigte og har efter samme model som Lillebælt Sport og Kultur udskilt cafeteria/cafe aktiviteten i et selvstændigt selskab med fuld regnskabsmæssig separation, så det sikres, at der ikke kan tilflyde midler fra den støttede aktivitet til kommerciel aktivitet.
At padelfaciliteterne er etableret med henblik anvendelse foreningsmæssig regi ved Padel Ejby.
Låneramme:
Lånebekendtgørelsen giver jf. LBK kapitel 1 ikke automatisk låneadgang til garantistillelse på Kultur- og Fritidsområdet, hvilket betyder, at garantistillelse belaster kommunens låneramme.
Økonomiafdelingen har i den forbindelse gennemgået lånerammen og vurderer, at der er fornøden plads til at stille garantien. Det bemærkes i øvrigt, at lånebekendtgørelsens undtagelsesbestemmelse, som giver mulighed for låneoptagelse med 30 års løbetid på fritidsområdet, ikke udnyttes, da Ejby-Hallerne ønsker et lån med 20 års løbetid.
Beslutning
Godkendt.
Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.Afbud: Morten Weiss-Pedersen