Kommunegaranti til Middelfart Fjernvarmes investeringer i 2023
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Denne sag handler om kommunal garantistillelse til Middelfart Fjernvarme til planlagte investeringer i 2023.
Middelfart Kommune har modtaget en anmodning fra Middelfart Fjernvarme om garanti for lånoptagelse hos Kommunekredit på i alt 36,770 mio. kr. i 2023.
Økonomi
Det bemærkes, at der, jf. lånebekendtgørelsen, er automatisk låneadgang til investeringer i kollektive energiforsyningsanlæg.
Alle former for varmeforsyningsselskaber og affaldsforbrændingsselskaber, herunder ligeledes selskaber, der ikke er ejet af kommunen selv, er omfattet af EU’s statsstøtteregler. Lånoptagelse i sådanne selskaber, der garanteres af en kommune medfører, at kommunen skal opkræve garantiprovision i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Middelfart Kommune har med baggrund i SMV-modellen foretaget en konkret og individuel kreditvurdering af Middelfart Fjernvarme og fastsat en markedssvarende garantiprovisionssats på 0,55% årligt for Middelfart Fjernvarme. Sammendraget af kreditvurderingen fremgår af sagens bilagsmateriale.
I relation til statsstøttereglerne skal det endvidere bemærkes:
At forsyningsområdet i altovervejende forsynes med Naturgas. Konverteringen erstatter/fortrænger således kun i meget begrænset omfang varmepumper.
At tilkoblingen sker til det bestående fjernvarmenetværk, dvs. der etableres ikke ny særskilt varmeforsyning i området.
Det er således forvaltningens samlede vurdering, at der ikke sker nogen væsentlig konkurrencemæssig forvridning i forhold til varmepumpeproducenter.
Beslutning
Indstilles til godkendelse.