Regnskabsberetning 2022 for Skoleudvalget
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Økonomiafdelingen har i samarbejde med Børn, Unge og Fritidsforvaltningen udarbejdet regnskabsberetningen for 2022 på Skoleudvalgets område.
Økonomi
Regnskabet 2022 for skoleudvalgets område udviser et samlet forbrug på driften på 359,7 mio. kr., mens det oprindelige budget udgør 357,8 mio. kr. Der er således realiseret et merforbrug på 1,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
På skolernes centrale budgetramme realiseres et samlet merforbrug på 1,9 mio. kr., mens der på den decentrale ramme et mindreforbrug på 6,8 mio. kr.
Når der korrigeres for budgettildelinger til skolerne vedrørende projektdeltagelse, puljefordeling til særlige indsatser, herunder profilskoler og interne afregninger vedrørende støttetimer og øvrige omprioriteringer, er der realiseret et mindreforbrug på den centrale budgetramme på 2,5 mio. kr., mens de decentrale enheder realiserede et merforbrug på 4,4 mio. kr.
Skoleområdets anlægsudgifter beløb sig til 32,1 mio. kr., mens der oprindeligt var budgetlagt med anlægsudgifter på 18,3 mio. kr. Det samlede anlægsbudget inklusiv overførte midler udgjorde 62,6 mio. kr. Det er således lykkedes at indhente en del af efterslæbet på skoleanlægsprojekterne, men der henstår fortsat et betydeligt efterslæb på skoleanlægsprojekterne ved årets afslutning.
Den manglende udnyttelse af det fulde rådighedsbeløb på anlægsrammen har primært baggrund i, at anlægsprojekterne på Vestre Skole ikke har opnået den planlagte færdiggørelsesgrad fordi der er tilstødt forskellige udfordringer undervejs i anlægsfasen. Medvirkende er derudover, at Lillebæltsskolen kom senere i gang end oprindeligt planlagt, samt at renoveringen af Østre Skole og Fjelsted-Harndrup Skole (hovedrenoveringen) blev udskudt for at give plads til kapacitetsudbygning på dagtilbudsområdet.
Beslutning
Godkendt.