Godkendelse af projekt for anlæggelse af banesti mellem Asperup og Brenderup
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
I fortsættelse af de tidligere behandlinger af etableringen af banestien mellem Asperup og Brenderup, skal der tages beslutning om det endelige materialevalg, gadebelysning og den samlede projektøkonomi.
Økonomi
Projektets samlede økonomi er:
Anlægsudgift
7,775 mio. kr.
Værn
0,100 mio. kr.
Miljøundersøgelser
0,350 mio. kr.
Belysning
1,400 mio. kr.
Ekspropriationer
1,115 mio. kr.
Rådgiver
0,590 mio. kr.
IBR og projektering
1,153 mio. kr.
Uforudsete omkostninger
2,440 mio. kr.
Sum
14,923 mio. kr.
De opsparede rådighedsbeløb for regnskab 2022 for anlægsprojektet Udbygning af rekreative stier under KNG udvalget og anlægsprojektet Udbygning af cykel- og vandrestier under TU udgør i alt 14,923 mio. kr. og er fordelt således:
Udbygning af rekreative stier (KNG)
5,516 mio. kr.
Udbygning af cykel- og vandrestier (TU)
9,407 mio. kr.
Samlede opsparede rådighedsbeløb til stier fra 2022
14,923 mio. kr.
Det forventes, at de samlede opsparede rådighedsbeløb overføres til forbrug i 2023 i forbindelse med over/underskudssagen som behandles i byrådet den 11. april. Det foreslås, at udgiften til projektet finansieres af det forventede overførte rådighedsbeløb vedr. 2022 i stipuljerne.
Under forudsætning af, at de opsparede rådighedsbeløb overføres til 2023, foreslås det, at hele det forventede opsparede rådighedsbeløb på i alt 9,407 mio. kr. for anlægget Udbygning af cykel- og vandrestier under Teknisk Udvalg flyttes til anlægsbevillingen Udbygning af rekreative stier under Klima- natur og genbrugsudvalget. Det samlede rådighedsbeløb i 2023 for dette anlægsprojektet vil herefter udgøre 14,923 mio. kr.
Beslutning
Borgmesteren oplyste, at Økonomiudvalget anbefaler indstillingen fra udvalget.
For indstillingen stemte 23: A, C, F, V og Ø.
Imod stemte 2: D og O.
Indstillingen vedtaget.