Punkt 106 | Byrådet | onsdag den 8. februar 2023

Realisering af vandplansprojekt i Kindstrupafløbet

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har siden vedtagelsen af ”Vandområdeplan 2015-2021” i juni 2016 arbejdet med
planens vandløbsindsatser. 
Gennemførelse af indsatser i vandløbene er en kommunal opgave, som finansieres af staten og EU efter ansøgning og bevilling i hver enkelt sag. 
Alle Middelfart Kommunes indsatser i planperioden er gennemført med undtagelse af vandløbsrestaurering i Kindstrupafløbet, hvor der skal åbnes rørlagte vandløbsstrækninger så fisk og anden vandløbsfauna kan passere. I denne sag er statens tilsagn om finansiering ikke tilstrækkelig til at realisere projektet.

Økonomi

Staten kompenserer kommunerne økonomisk for administration af vandplansarbejdet via
DUT-princippet. EU og staten finansierer de kommunale udgifter til administration af
vandplanindsatsen. Tilsagn om finansiering af projekterne er dog baseret på ansøgninger fra kommunerne før de reelle udgifter kendes. Forvaltningen har søgt og fået afslag på tilsagnsforhøjelse i denne sag.
Uanset hvilken vej kommunen vælger i denne sag, så får kommunen en udgift på enten ca. 110.000 kr. (ved realisering af vandløbsrestaurering) eller 128.500 kr. til rådgiverydelser (ved ansøgning om fritagelse for gennemførelse af projektet).

Udgiften kan afholdes indenfor den eksisterende anlægsbevilling til Anlægspulje til Natur- og Energiprojeter under politikområdet Natur og Miljø.

Beslutning

Udvalget godkender punkt 1.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling.

Sagsnummer

2021-000312