Punkt 419 | Byrådet | tirsdag den 9. februar 2021

Godkendelse af projektforslag for konvertering af Strib, Røjle og Vejlby til fjernvarme

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Middelfart Kommune har den 2. januar 2021 modtaget projektforslag fra Middelfart Fjernvarme for konvertering af nuværende naturgasområde i Strib, Røjle og Vejlby til fjernvarmeforsyning af Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. via en ny etableret transmissionsledning fra TVIS transmissionssystem i Middelfart.
Projektet har været i 4 ugers høring hos berørte parter: Evida, TVIS, TREFOR El og Middelfart Kommune.

Økonomi

Ingen. Omkostningerne afholdes af Middelfart Fjernvarme.

Beslutning

Allan Buch og Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Bo Juul Nielsen og Steen Dahlstrøm blev erklæret i inhabile og deltog ikke i sagens behandling.
Afstemning om ændringsforslag fra Venstre:
Venstre i Middelfart ønsker at give borgerne mest muligt og et reelt frit valg på et oplyst grundlag. Også når det drejer sig om valg af fremtidens varmekilder.
Derfor foreslår vi, at projektforslaget om konvertering af Strib, Røjle og Vejlby til fjernvarme godkendes med følgende ændringer:

At der er seks måneders tidsfrist for at opnå tilslutningstilkendegivelser hos borgerne i de berørte områder.
At der er en minimumstilslutning på 51%. Dette for at holde et demokratisk element. De kommunale institutioner medregnes ikke i %-satsen, da de bør være neutrale i beregningsmodellen, som det ses praktiseret ved valg til andre forsyningsselskaber.
At der gennemføres en omfattende borgerinddragelsesproces inden for de seks måneder, hvor beregninger på fjernvarme og alternativer fremlægges. Her inkluderes bl.a. tilslutningsomkostninger, drift og udtrædelsesmuligheder for de forskellige typer boliger, der findes i området
At området ophører med at være udlagt til fjernvarme, hvis der ikke opnås tilstrækkelig tilslutning på de seks måneder, så andre muligheder kan søges.

For: 6 (Venstre og Paw Nielsen)
Imod: 15 (A, DF, SF og C)
Undlod: 0
Forslaget faldt.
Afstemning om ændringsforslag fra Paw Nielsen:
Forslag om en ”tegningsperioden” for fjernvarmen afkortes fra 2 til 1 år, så deadline for at nå i mål er 1.3.2022, hvor man har sikret 50,5 % inden 31.1.22 i tilslutning. Ellers ophører området som udlagt til fjernvarmeområde
Forslag om at der skal ske reel borgerinddragelse i denne periode.
Det skal sikres, at der sker reel 1 til 1 erstatning for evt. skovning for det brændsel der bruges på f.eks. Skærbækværket.
For: 6 (Venstre og Paw Nielsen)
Imod: 15 (A, DF, SF og C)
Undlod: 0
Forslaget faldt
Afstemning om forvaltningens indstilling, som godkendt af et flertal i Miljø- og Energiudvalget.
For: 15 (A, DF, SF og C)
Imod: 6 (Venstre og Paw Nielsen)
Undlod: 0