Punkt 57 | Byrådet | onsdag den 7. september 2022

Naturplejeprojekt med hegning, afgræsning og bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Gelsted Mose

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Gelsted Mose ligger i dag hen uden græsning. Nogle arealer ligger uden drift mens andre klippes en gang om året. Gelsted Mose rummer stadig rigkær med bestande af flere orkideer, men disse bestande er i dag i markant tilbagegang som følge af tilgroning.
Samtidig har Gelsted Mose en stor bestand af Kæmpe-Bjørneklo, som de enkelte lodsejere årligt bekæmper. 
Der er grundlag for et større naturplejeprojekt på omkring 15 ha, hvor flere lodsejere nu ønsker at deltage.

Økonomi

Omkostningerne til det samlede naturplejeprojekt med hegning, omlægning af mindre dræn, etablering af sandfang, overgange over vandløbet samt indkøb af lånekvæg vil være ca. 350.000 kr. 
Udgiften til projektet kan finansieres indenfor den eksisterende anlægsbevilling til anlægsprojektet Natur- og Energiprojekter – 2021-2022 under politikområdet Natur og Miljø.

Beslutning

Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.

Sagsnummer

2022-001400