Handleplaner for underskudsafvikling på Social- og Sundhedsudvalgets område
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
I henhold til de økonomiske styringsprincipper for Middelfart Kommune skal der hvert år udarbejdes en skriftlig handleplan for budgetenheder, som har akkumuleret et underskud på mere end 5% af driftsbudgettet.
For enheder, der er igang med "underskudsafvikling via handleplan", skal der endvidere følges op på handleplanerne, indtil underskuddet er fuldt afviklet.
Økonomi
Status på handleplanerne er følgende;
Rusmiddelcentret
Rusmiddelcentret havde akkumuleret gæld for -2,033 mio. kr. primo 2020. I løbet af 2020 og 2021 er der afdraget gæld for hhv. 0,706 mio. kr. og 1,266 mio. kr. således at den akkumulerede gæld er reduceret til -0,061 mio. kr. Den resterende gæld forventes afdraget i 2022.
Plejehjem
Plejehjemsområdet har en gæld på -6,016 mio. kr. Målsætningen er at der skabes balance i 2022. Herefter foreslås det at gælden afvikles over 10 år. Når Handleplanen skal revideres i 2023 vil området undersøge muligheden for at afkorte afdragsperioden. Med et afdrag på gælden på ca. 0,600 mio. kr. om året svarer det til, at hvert plejehjem skal afdrage mellem 0,070 mio. kr. og 0,100 mio. kr. om året. Der arbejdes med besparelser på vikarudgifter og driftsudgifter.
Social- og sundhedsuddannelserne
Social- og Sundhedsuddannelserne har en opsparet gæld på -3,247 mio. kr. Et stadig stigende antal ældre øger behovet for at der år for år uddannes flere og flere Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistenter. Derfor vil Social-og Sundhedsforvaltningen til Budget 2023 fremlægge et udvidelsesønske på 3,500 mio. kr. for at sikre balance i forhold til 2022 niveau. Senest i 2025 forventes der balance på området.
Sundhedsområdet
Sundhedsområdet har ved afslutningen af regnskab 2021 en gæld på 14,616 mio. kr. Forudsætningen for at kunne afdrage på gælden på sundhedsområdet er, at der skabes økonomisk balance i sygeplejen.For at der kan skabes økonomisk balance i sygeplejen er der iværksat en analyse. Analysen udarbejdes af et eksternt konsulentfirma. I forbindelse med ledige stillinger vil sundhedsområdet løbende vurdere på om der kan ansættes billigere medarbejdere.
Myndighed Ældre og hjælpemidler
Myndighedsområdet ældre og hjælpemidler har ved afslutningen af regnskab 2021 et samlet underskud på 11,824 mio. kr. svarende til 20,57 % af budgetsummen. I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2021 får området afskrevet gælden. Myndighed ældre og hjælpemidler vil arbejde med forskellige initiativer der skal sænke udgiftniveauet på myndighedsområdet for ældre og hjælpemidler for at skabe balance i løbet af 2022 og 2023.
Myndighed Social og Velfærd
Myndighedsområdet Social og Velfærd har ved afslutningen af regnskab 2021 et samlet underskud på 25,449 mio. kr. svarende til 14,58 % af budgetrammen. I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2021 får området afskrevet gælden. Myndighed Social og Velfærd vil arbejde med forskellige initiativer der skal sænke udgiftniveauet på området. Initiativerne er beskrevet i det vedhæftede notat "Plan med udgiftsreducerende tiltag 2022-2023 Myndighed Social og Velfærd".