Handleplaner for underskudsafvikling på Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
I henhold til de økonomiske styringsprincipper for Middelfart Kommune skal der hvert år udarbejdes en skriftlig handleplan for budgetenheder, som har akkumuleret et underskud på mere end 5% af driftsbudgettet.
For enheder, der er inde i "underskudsafvikling via handleplan", skal der endvidere følges op på handleplanerne, indtil underskuddet er fuldt afviklet.
Økonomi
Status på handleplanerne er følgende:
Bibloteket
Biblioteket havde ved afslutningen af regnskabsåret 2021 et opsparet underskud på 1,143 mio. kr., svarende til 6,64 % af budgetsummen. Handleplanen er en videreført handleplan, hvor der er aftalt et årligt afdrag med 0,400 mio. kr., som er opfyldt i 2021. Afdraget tilvejebringes primært på lønsummen. Det indstilles, at afviklingsperioden fastholdes ned afvikling med 0,400 mio. kr. årligt, underskuddet forventes helt afviklet i 2024.
Dagplejen
Dagplejen havde ved afslutningen af regnskabsåret 2021 et opsparet underskud på 2,500 mio. kr., svarende til 7,01 % af budgetsummen. Handleplanen er en videreført handleplan. Der er afdraget 0,693 mio. kr. af gælden i R2021. Afviklingsperioden fastholdes og underskuddet forventes helt afviklet i 2028.
Børnehuset Kompasset
Børnehuset kompasset havde ved afslutningen af regnskabsåret 2021 et opsparet underskud på 1,815 mio. kr., svarende til 7,49 % af budgetsummen. Handleplanen er videreført og revideret. Det er aftalt at der skabes balance i 2022 og herefter afdrages der 0,225 mio. kr. årligt. Afdraget tilvejebringes primært på vikarer,uddannelse, aktiviteter og inventar. Underskuddet forventes helt afviklet i 2030.
Børnehuset Kastanieborgen/Bulderby
Børnehuset kastanieborgen/Bulderby havde ved afslutningen af regnskabsåret 2021 et opsparet underskud på 1,189 mio. kr., svarende til 9,16 % af budgetsummen. Handleplanen er videreført og revideret. Det er aftalt at der skabes balance i 2022. Herefter afdrages der 0,237 mio. kr. årligt. Afdraget tilvejebringes primært på vikarer,uddannelse, aktiviteter og inventar. Underskuddet forventes helt afviklet i 2027.
Børnehuset Solsikken
Børnehuset Solsikken havde ved afslutningen af regnskabsåret 2021 et opsparet underskud på 0,590 mio. kr., svarende til 7,49 % af budgetsummen. Handleplanen er ny, og det er aftalt at der skabes balance i 2022. Herefter afdrages der 0,120 mio. kr. årligt. Afdraget tilvejebringes primært på uddannelse, aktiviteter og inventar. Underskuddet forventes helt afviklet i 2027.
Børnehuset Chili
Børnehuset Chili havde ved afslutningen af regnskabsåret 2021 et opsparet underskud på 0,761 mio. kr., svarende til 5,17 % af budgetsummen. Handleplanen er ny, og det er aftalt at der skabes balance i 2022. Herefter afdrages der 0,190 mio. kr. årligt. Afdraget tilvejebringes primært på uddannelse, aktiviteter og inventar. Underskuddet forventes helt afviklet i 2026.
Familieafdelingen
Familieafdelingen havde ved afslutningen af regnskabsåret 2021 et opsparet underskud på 10,684 mio. kr., svarende til 11,27 % af budgetsummen. Da området strukturelt er i ubalance udarbejdes en handleplan for budget i balance over en 2 årig periode i stedet for en handleplan for gældsafvikling. Derudover afskrives gælden med 10,684 mio. kr.
Der arbejdes med en lang række indsatsområder, herunder genforhandling af plejefamilievederlag, udvikling af ydelserne i Brohuset, hjælpe familierne hurtigere igennem systemet ved at etablere en ny model for dette, forsøge at finde alternative anbringelser til kendte handicapsager, og at få den gennemsnitlige udgift for unge kriminalitetstruede ned via et forebyggende arbejde.
En mere detaljeret gennemgang af indsatserne kan findes i handleplanen for budget i balance.
Beslutning
Alle planer godkendt.