Punkt 25 | Klima- Natur og Genbrugsudvalget | torsdag den 9. april 2026

Vilkår for grundvandssamarbejdet i Middelfart Kommune

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

I Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der blev vedtaget 1. september 2025, fremgår det, at der skal etableres et grundvandssamarbejde for de almene vandforsyninger i kommunen, samt at udvalget skal vedtage vilkår for grundvandssamarbejdet.

Økonomi

Vandsamarbejdets vilkår har ingen økonomisk betydning for Middelfart Kommune som organisation.
Vedtagelsen af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i sept. 2025 betyder øgede omkostningerne til finansiering af grundvandsbeskyttelse for de almene vandforsyninger. Det vil betyde øget vandtakst hos forbrugerne. Med etablering af vandsamarbejde hvor alle almene vandforsyninger deltager, vil den økonomiske byrde, blive ligeligt fordelt blandt alle vandforsyningerne i Middelfart Kommune.

Indstilling

At udvalget vedtager nedenstående vilkår for grundvandsamarbejde:
Alle almene vandforsyninger i Middelfart Kommune skal deltage i vandsamarbejdet. Middelfart Kommune vil meddele påbud efter vandforsyningslovens § 48 til alle almene vandforsyninger om deltagelse.
Formålet med vandsamarbejdet er at finansiere beskyttelse af drikkevandressourcerne i Middelfart Kommune samt at gennemføre de beskyttende indsatser, der påhviler de enkelte vandforsyninger. Herunder bl.a. at finansiere og gennemføre de beskyttende indsatser, der påhviler de almene vandforsyninger i de til enhver tid vedtagne indsatsplaner i Middelfart Kommune samt gældende lovgivning på området. For eksempel at forhandle frivillige aftaler om sprøjtefri drift med lodsejer på vegne af det enkelte vandværk.
Samarbejdet finansierer grundvandsbeskyttelse i Middelfart Kommune, der ligger udover vandforsyningernes opgave i BNBO.
Vedtægterne skal afspejle og på demokratisk vis tilgodese alle borgere i kommunen, som får drikkevand fra et alment vandværk, bl.a. via fair fordelingsnøgle i forhold til stemmeandel og sammensætning af kontingent.
Vandsamarbejdet skal udarbejde retningslinjer for prioriteringen af vandsamarbejdets fond i samarbejde med Middelfart Kommune, så der sikres mest rent drikkevand for pengene.

Beslutning

Godkendt
Mads Brodersen deltog ikke sagen (afbud)

Sagsnummer

2026-002431