Orientering om kapitalforvaltning pr. ultimo 1. kvartal 2026
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Denne sagsfremstillig giver en status på kommunens kapitalforvaltning.
Økonomi
Sidste dag i februar lancerede USA og Israel koordinerede angreb på Iran. Denne konflikt har været retningsgivende for de finansielle markeder gennem marts.
Aktiemarkederne har reageret temmelig voldsomt på angrebet, da man frygter for mere ekstreme halescenarier, hvor Hormuz Strædet dels vil være lukket i længere tid, mens der samtidig sker destruktionen af bærende energiinfrastruktur med forsyningsknaphed til følge.
Udviklingen indebærer, at de positive afkast vi så i årets to første måneder var mere end rullet tilbage ved udgangen af marts måned.
Med konflikten følger også en bekymring om, at man igen vil se inflationære tendenser i varemarkederne - ikke mindst på de oliebaserede råvarer og materialer, som igen vil tvinge centralbankerne til at hæve renterne.
Der har således i første kvartal været kursfald på både aktiebeholdningen og obligationsbeholdningen.
SEB Bank har ud fra en forventning om en forholdsvis kortvarig konflikt, kombineret med en betydelig grad af uforudsigelighed, valgt at fastholdt allokeringen gennem den seneste konflikt.
Som det fremgår af sagsbeskrivelsen, har SEB Bank ind til videre i år opnået et dårligere afkast end benchmarkporteføljen. Det er der to årsager til. Først, og mest væsentligt, så indebærer Middelfart Kommunens etiske politik, at olieaktier frascreenes. Da olieaktier, som stort set de eneste aktier, er steget massivt under krisen, har kommunen således forbigået et afkast, der er opnået i benchmarkporteføljen, som indeholder olieaktier.
En anden medvirkende årsag til kommunens afkast ligger under benchmarkporteføljen ligger i, at der flere realkreditobligationer og færre statsobligationer i kommunens portefølje end benchmarkporteføljen.
Da krigen har forøget kursspredningen mellem stats- og realkreditobligationer, har kommunens obligationsportefølje klaret sig dårligere end benchmark.
Det er dog væsentligt at påpege, at markederne er steget igen i april efter våbenhvilen mellem USA og Iran blev annonceret. Et særudtræk fra SEB Bank viser således, at porteføljen er steget 0,81% mens benchmark er steget 0,54%. Det bevirker, at Middelfart Kommune pt. ligger med et samlet afkast for året på -0,10% mens benchmark ligger på 0,00%.
Indstilling
At orienteringen om kapitalforvaltning bliver taget til efterretning.
Beslutning
Godkendt.
Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Afbud: Ulla Sørensen