Igangsætning af planlægning for boliger ved Tårupvej i Gelsted
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Middelfart Kommune har modtaget en anmodning om kommune- og lokalplanlægning af et område på ca. 3 ha ved Tårupvej i Gelsted til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i form af villaer og rækkehuse i maksimalt 2 etager. Anmodningen omfatter, at ca. 30 boligenheder i tæt-lav boligbebyggelsen kan opføres som almene boliger.
Udvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt planlægningen skal igangsættes og på hvilke vilkår.
Økonomi
Boligforeningen Lillebælt ønsker at opføre almene boliger med støtte fra Middelfart Kommune i området. Der er afsat midler til de almene boliger. En støttesag behandles efter lokalplanens vedtagelse.
Indstilling
At der bliver udarbejdet et tillæg til kommuneplan 2025-2037 og en ny lokalplan for boliger med mulighed for både åben-lav og tæt-lav boliger ved Tårupvej i Gelsted,
at planlægningen omfatter de anbefalede fokusområder, som er beskrevet i sagsbeskrivelsen, så fokusområderne bliver sikret i lokalplanen, og
at bygherre skal udvide vejbredden af Tårupvej i forbindelse med etablering af en boligbebyggelse inden for lokalplanområdet.
Beslutning
Godkendt.
Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Afbud: Ulla Sørensen