Punkt 8 | Økonomiudvalget | tirsdag den 27. januar 2026

Ny tilsynsopgave og justeret model for afvikling af skoleudviklingssamtaler

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Det statslige kvalitetstilsyn blev nedlagt 1. april 2025, og ansvaret for at følge op på kvaliteten i kommunens folkeskoler ligger nu hos kommunen.
Den årlige skoleudviklingssamtale er en del af dette tilsyn. Med et nyt initiativ i Folkeskolens Kvalitetsprogram får skolebestyrelsen større indflydelse og kan fra skoleåret 2025/2026 bidrage med deres perspektiver i skoleudviklingssamtalerne.
Sagen omhandler orientering om tilsynsopgaven og godkendelse af en justeret model for gennemførelsen af skoleudviklingssamtaler i Middelfart Kommune fra skoleåret 2025/2026.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

at orienteringen om tilsynsopgaven med folkeskolens kvalitet bliver taget til efterretning.
at den justerede model for afvikling af skoleudviklingssamtalen fra skoleåret 2025/2026 bliver drøftet og godkendt.

Beslutning

Anbefales godkendt.
Johannes Lundsfryd Jensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).

Sagsnummer

2025-009487