Punkt 548 | Byrådet | mandag den 31. marts 2025

Overførsel af bevillinger fra 2024 til 2025 (Over-/underskudssag)

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

I henhold til "Principper for økonomistyring" har decentrale og centrale enheder mulighed for at
overføre overskud eller underskud fra det afsluttede regnskabsår (2024) til det efterfølgende
regnskabsår (2025). 
Samtidig skal over-/underskuds opgørelserne for regnskabet 2024 fremlægges i hhv. Økonomiudvalg og Byråd til godkendelse.
Såfremt et område har et akkumuleret underskud på over 5%, skal den pågældende leder/chef i følge principperne udarbejde en handleplan for underskuddets afvikling. Handleplanen skal have rimelig horisont, som typisk ikke overstiger 3 år, og forelægges til fagudvalget.
Denne sag beskriver hvilke beløb, der foreslås overført mellem 2024 og 2025 for drift og anlæg, samt en opgørelse over hvilke afdelinger/områder der jf. principperne skal udarbejde en handleplan for afvikling af underskud.

Økonomi

Den økonomiske effekt er genbevilling af en lang række drifts- og anlægsbevillinger.
Omfanget af bevillingerne kan ses af indstillingen og sagsbeskrivelsen. Den detaljerede opgørelse kan ses af de vedhæftede bilag.

Beslutning

Godkendt.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling (afbud).

Sagsnummer

2024-017922